Det danske pensionssystem er strukturelt plaget af ugennemskuelighed, manglende konkurrence og dårlige afkast
Det danske pensionssystem er uhensigtsmæssigt skruet sammen. Men det kan fikses med enkelte justeringer, mener Rune Wagenitz.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Regeringen vil med 2025-planen gøre det obligatorisk at spare op til pension. Det er fint med politisk interesse for pensionssystemet, men jeg foreslår, at vi begynder et andet sted, for pensionssystemet i Danmark er præget af ugennemskuelighed, manglende konkurrence og for dårlige afkast. Gør man noget ved det, tror jeg, at flere af sig selv får lyst til at spare op.
For det første burde det være valgfrit, hvor man vil have sin pensionsopsparing. I dag har hvert enkelt fag sin egen pensionskasse, og de ansatte tvinges ind i dem. Det er godt for pensionskassen og dens bestyrelsesmedlemmer, men det kan næppe kaldes fuld konkurrence. Reglen bør være, at arbejdsgiveren eller overenskomsten kun kan bestemme, hvor meget man skal spare op til pension. Men den enkelte skal selv kunne bestemme, om pengene skal gå ind i en bank eller et pensionsselskab.
Den enkelte skal også selv kunne vælge, om opsparingen skal gå til ratepension, liv-rente eller aldersopsparing.
Det kan sagtens lade sig gøre at indføre frit valg, og det skaber fuld konkurrence. Forsikringsselskaberne knytter forsikringer og pensionsordninger sammen, så du får en billig invaliditetsforsikring, hvis du også lader pensionsselskabet investere dine penge – hvad har de to ting dog med hinanden at gøre? Kære arbejdsgivere, udnyt jeres forhandlingsposition og tegn ikke den slags sammenflettede ordninger for jeres medarbejdere.
Endelig bør man fjerne nogle regler, som virker meningsløse. For det første: Hvorfor skal der være loft over, hvor meget man kan indskyde på en ratepension eller en aldersopsparing med skattefradrag og ikke på en livrente? Lad dog folk selv bestemme det. Pengene kommer før eller siden ud til beskatning. Fjerner man indskudslofterne, øger man konkurrencen om kundernes penge. I det mindste kunne man gøre indskudsloftet ens for ratepensioner og livrenter.
For opspareren er der heller ikke meget mening med, at ratepensioner senest skal være udbetalt, når man er 85 år. Skal man sørge for sig selv hele livet, eller kun til man er 85? Man må trække alle de renter fra i skat, som man kan mønstre. Så vi belønner folk for at stifte gæld, men vi begrænser belønningen for at lægge til side og investere med indbetalingsloft. Det er da tosset.
Det er åbenlyst, at konkurrencen fungerer dårligt på pensionsområdet. Man kan blandt andet se det på, hvor svært det er at gennemskue, hvad ens pensionskasse investerer i, og hvilken risiko, den påtager sig ved det, fordi de såkaldte ”alternative” investeringer breder sig: Investeringer i skovejendomme, vindmølleparker og andet, som der ikke findes en entydig markedspris på, og som derfor er svært at prissætte, og svært at sælge.
Resultatet er, at danskerne formentlig går glip af en masse penge i mistet afkast. Svag konkurrence går altid ud over forbrugerne, og pensionsmarkedet er ingen und-tagelse.
Af Rune Wagenitz Sørensen, uvildig økonomisk rådgiver i Miranova
