Hvordan får vi virksomheder til at samarbejde med jobcentre?

I de seneste år har der været en voksende interesse for at få virksomheder til at tage del i beskæftigelsesindsatsen. Politisk ses dette ved, at en række reformer fra slutningen af 2000’erne har indeholdt virksomhedsrettede tiltag, herunder særligt Beskæftigelsesreformen fra 2014 med sin ambition om at opprioritere og systematisere samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. Konsekvenserne af dette voksende fokus har været, at den virksomhedsrettede aktivering pr. 2015 udgør en markant større andel end i 2007 af den samlede aktive arbejdsmarkedspolitik.

Aktivering med fokus på vejledning og opkvalificering omfatter dog til sammenligning omkring det samme antal fuldtidsdeltagere i 2015 som i 2007 og udgør stadig størstedelen af den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Den voksende interesse for at få virksomheder til at samarbejde med jobcentre har baggrund i flere undersøgelser, der viser, at virksomhedsrettet aktivering har en stor positiv effekt i forhold til lediges beskæftigelsesmuligheder.

Dette beskrives blandt andet i rapporter fra Arbejdsmarkedskommissionen og Carsten-Koch-udvalget. Derfor kan en større deltagelse i beskæftigelsesindsatsen fra virksomheder være med til at få nogle af de borgere, som er på kanten af arbejdsmarkedet, i beskæftigelse.

Omkring en femtedel af den erhvervsaktive danske befolkning har således været ledige over en længere tidsperiode, hvilket dog ikke udgør en særlig dansk udfordring, men i højere grad en europæisk udfordring fælles for en række lande med lignende andele af langtidsledige.

Hvordan får vi så virksomheder til at samarbejde med jobcentre, når det kan få flere ledige i beskæftigelse i Danmark? Dette er et underbelyst emne, som vi har undersøgt ved at lave en række interviews med rekrutteringsansvarlige medarbejdere fra virksomheder samt medarbejdere i jobcentre. Ud fra disse interviews tyder der særligt på at være tre grunde til, at virksomheder gør brug af jobcentertilbud.

For det første at virksomheder kan rekruttere ledige med relevante kompetencer gennem jobcentre. For det andet at de rekrutteringsansvarlige oplever jobcentermedarbejdere som professionelle i forbindelse med samarbejde og har tillid til, at de sender de bedst egnede kandidater. For det tredje at virksomheder kan begrænse deres ansættelses- og lønomkostninger ved at rekruttere gennem jobcentre. Det sidste hænger sammen med, at det er gratis at gøre brug af jobcentrene ved rekruttering, og at der gives økonomisk støtte ved særlige typer af ansættelser som løntilskud samt virksomhedspraktik. Denne økonomiske støtte beskrives af flere rekrutteringsansvarlige som en økonomisk hjælp under oplæringsperioder for nye ansatte, hvor de er mindre produktive.

Ovenstående skal ikke forstås sådan, at vores undersøgelse kun tegner et billede af virksomheder som værende profitmaksimerende, som det ellers ofte antages inden for økonomisk teori. En af virksomhederne, der medvirker, samarbejder således nærmest udelukkende med jobcentre for at tage et socialt ansvar og med baggrund i deres CSR-politik. I forlængelse heraf har det ud fra undersøgelsen en vis betydning for firmaers brug af jobcentertilbud, at nogle vil tage et socialt ansvar og derfor gerne vil ansætte mere svage ledige.

Inden vi påbegyndte vores undersøgelse, havde vi derudover en ide om, at de stærke danske fagforeninger med deres mange medlemmer og ressourcer kunne presse virksomheder til at rekruttere gennem jobcentre. Intet tyder dog på ud fra de forskellige interviews, at dette skulle have særlig indflydelse i forhold til virksomheders bevæggrunde for at samarbejde med jobcentre. En anden forestilling hos os var, at de danske arbejdsgiverorganisationer muligvis kunne påvirke virksomheder til at rekruttere gennem jobcentre. Denne mulige bevæggrund for som virksomhed at samarbejde med jobcentre underbygges dog heller ikke på nogen måde ud fra interviewene.

Alt i alt viser undersøgelsen, at virksomheder kan have flere motiver for at gøre brug af jobcentres tilbud, og at de kan komme til udtryk på samme tid. Derudover kan der på baggrund af resultaterne gives to anbefalinger. For det første er det vigtigt, at jobcentermedarbejdere sætter sig grundigt ind i virksomhedernes behov for arbejdskraft, over tid opbygger en tillidsfuld professionel relation til de rekrutteringsansvarlige samt kan forklare de økonomiske fordele ved at gøre brug af jobcentertilbud. For det andet er det hensigtsmæssigt, at der politisk fortsat iværksættes virksomhedsrettede tiltag, som det i høj grad er blevet gjort med Beskæftigelsesreformen. Med udgangspunkt i disse anbefalinger kan virksomheders deltagelse i beskæftigelsesindsatsen forhåbentligt fremadrettet øges, hvorved flere danskere kan komme ind på arbejdsmarkedet.

Af Søren Møller Madsen og Per Kjeldager Rask, begge Cand. Scient. Adm. i Politik og Administration ved Aalborg Universitet. Klummen tager afsæt i deres speciale (august 2016) fra Aalborg Universitet.