»Ja, mine forældre er fra Iran. Men jeg er dansker. Og jeg gider ikke diskutere udlændingepolitik«

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

For cirka tre uger siden, mødte jeg debatredaktøren på Finans for første gang. Godt inde i samtalen spurgte han mig, hvad jeg forestiller mig at skrive om på min nye blog. Jeg svarede prompte: »Jeg vil helst ikke involvere mig i udlændingedebatten. Den interesserer mig ikke. Desuden synes jeg, at vi har for få skribenter – med rødder i Mellemøsten – der skriver om iværksætteri og erhvervslivet. Jeg vil gerne være ham ’den mørke fyr’, der skriver om alt det, de andre ikke skriver om.«

Jeg gider ikke involvere mig i debatten, fordi mange udtrykker deres ukonstruktive holdninger på de sociale medier, blogs og selv i aviserne. Det er simpelthen blevet for let at ytre de mest rabiate holdninger. Jeg forklarede: »Udlændingedebatten er blevet kliché for mig. Jeg er generelt frustreret over debattens tone. Også selvom debatten er yderst relevant, og måske er vigtigere end nogensinde.«

For mig er udlændingedebatten blevet et sensitivt emne, og det virker til, at alle har en holdning. Hvad enten man interesserer sig for politik eller ej, har en kandidatgrad i Mellemøststudier eller er håndværker, så har alle en mening.

Mange antager, at fordi man har rødder i Mellemøsten, så ved man per definition alt om Mellemøsten. Ganske vist er mine forældre fra Iran, men det betyder ikke, at jeg er ekspert eller har tilknytning til ISIS, Hamas eller Al-Quada. Jeg er dansk – med forældre fra Iran.

Da sanktionerne mod Iran var på sit højeste, blev jeg tit spurgt, hvad min holdning var, og hvad jeg mente fremtiden ville bringe for den iranske regering. Samtidig var der fnidder i rockermiljøet, så jeg svarede ved at spørge: »Hvad er din holdning til krigen mellem Hells Angels og Bandidos? Hvornår ender rockerkrigen, tænker du? Nej vel? Du ved lige så meget om rockerkrigen, som jeg ved om sanktionerne.«

Man behøver altså ikke være Naser Khader eller Yayha Hassan, fordi man er fra Mellemøsten. Der findes danskere med rødder i Mellemøsten, der arbejder som læger, tandlæger og advokater. Det er ganske normale borgere, der tager på arbejde, betaler skat, passer sig selv, og de er lige så danske som alle andre.

Jeg sagde til debatredaktøren: »Danmark har brug for flere mørklødede personer, der skriver og kommenterer på andet end udlændingedebatten og situationen i Mellemøsten. Vi er faktisk nogle få, der ved noget om andre ting. Personligt interesser jeg mig for iværksætteri og erhvervslivet – hvad jeg også agter at skrive om på bloggen«.

Så måske er dette mit sidste indlæg om udlændingedebatten. Måske ikke. Det vigtige er, at alle ved, at jeg ikke er ekspert på området. Også selvom jeg er mørkere end de fleste i Danmark.

Arash Rahimi er managing partner i Jetclean og har en kandidatgrad i globale studier. Arash skriver fremover en fast klumme for Finans.