Fortsæt til indhold

5 ting kan sikre stabilitet for Løkkes liberale trekløver

Nul debat om topskat og klare aftaler med Dansk Folkeparti er helt afgørende. Og så vil ministerrokaden også fortælle os meget om arvefølgen i Venstre.

Debat
Mads Christian Esbensen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Mads Christian Esbensen, klummeskribent, forfatter og direktør i Policy Group, en lobbyvirksomhed.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) smed som bekendt den store bombe ved weekendens landsmøde, og vil nu danne en trekløveregering med Liberal Alliance og De Konservative. Budskabet var clearet i forvejen, og med manøvren viste venstreformanden endnu engang sig som en politisk taktiker af guds nåde.

Der tegner sig fem krav for, at en kommende regering bliver levedygtig og kan holde hele vejen hjem til et valg, der senest skal afholdes i juni 2019

Punkt 1: Topskattediskussion skal afmonteres
Debatten om en femprocents topskattelettelse skal begraves med regeringsgrundlaget. Selvom medierne næppe lader LA-leder Samuelsen glemme sit stålsatte krav, er det afgørende for roen, at den debat dør. Udmeldingerne de seneste dage peger også i retning af, at Samuelsen har accepteret en form for kompromis. Han får så til gengæld nøglerne til maskinrummet. Men det bliver ikke nemt at undvige de konstante spørgsmål om løftebrud fra medierne. Spørgsmålene stilner næppe af efter det nye ministerhold er præsenteret.

Punkt 2: Regeringsgrundlaget skal løse øvrige vigtige knaster
Det er vigtigt, at den kommende regering kan sætte hak ved en række andre knaster, hvor der har været uenighed mellem både LA, K og V – og bremse lurende konflikter mellem trekløveret og det parlamentariske grundlag Dansk Folkeparti. Det gælder bl.a. forsvarsforliget, hvor Konservative p.t. står uden for. Men det handler også om holdningen til nulvækst i den offentlige sektor, EU-retsforbeholdet, hvor LA som DF vendte tommelfingeren nedad, mens K og V var for. Også Danmarks Radio er et spørgsmål, der deler partierne. Her ønsker LA at tænde for grønthøsteren.

Punkt 3: Aftalen med DF skal være stålsat

Det er afgørende, at forholdet mellem den nye regering og DF bliver skåret i sten. Der skal skabes en optimal tillid de to parter imellem. Forholdet mellem DF og især K har været på frysepunktet efter, at K trak tæppet væk under miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen. Forholdet skal genoplives. I det hele taget bliver det vigtigt, at DF har en direkte, tillidsfuld og klar kommunikation med den samlede regering, og det forudsætter en klar aftale.

Efter at Løkke forrige år afværgede et kupforsøg få sekunder før lukketid, har Kristian Jensen været den officielle tronfølger. Den kommende rokade vil fortælle os meget om, hvorvidt den arvefølge stadig gælder.
Mads Christian Esbensen, forfatter og direktør i Policy Group, en lobbyvirksomhed.

Punkt 4: Intern koordinering og tillid
Den store størrelsesforskel mellem de tre imellem kan skabe storebror og lillebror-komplekser, så der skal etableres en ordentlig koordinering mellem de tre regeringspartier. Venstres 34 mandater, LA’s 13 mandater og K’s 6 mandater skal ikke afspejles i almindelig taletid og magt, da det vil knuse både K og LA’s indflydelse. Tilliden bygges kun op via en ordentlig og fortrolig dialog i de magtfulde interne regeringsudvalg: Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget.

Punkt 5: Styr på arvefølgen – specielt hvis meningsmålingerne holder frem til mål
Sidst men ikke mindst skal Lars Løkke Rasmussen have styr på partiets arvefølge. Efter at Løkke forrige år afværgede et kupforsøg få sekunder før lukketid, har Kristian Jensen været den officielle tronfølger. Den kommende rokade vil fortælle os meget om, hvorvidt den arvefølge stadig gælder. Gør Løkke f.eks. Kristian Jensen til finansminister ser det ud til, at han er nr. to. Men rykker Troels Lund Poulsen ind på den tunge økonomiske post, er det et mere åbent spil om, hvad der sker efter næste valg, hvis Lars Løkke taber. En sådan uklarhed kan skabe uro i gruppen, og med max 2,5 år til næste valg, er det noget, der skal håndteres fra starten.

Af Mads Christian Esbensen, cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Han har lavet lobbyarbejde for danske virksomheder gennem mere end ti år og sad bl.a. som direktør i bureauet JKL. Han ejer i dag Policy Group, en lobbyvirksomhed.

Artiklens emner
Mads Christian Esbensen
Anders Samuelsen