Investorer har fokus på geopolitikken

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at møde en række investorer og andre fra finansmarkedet i New York. Der var specielt én ændring som jeg fandt ganske interessant, og det er ikke den med Trump, men geopolitik er pludselig det som alle taler om. Det var så slående, at det gode gamle begreb er tilbage som et øjeblikkeligt ”buzzword”. Flere indstiller sig på et finansmarked der igen bliver præget af mange flere impulser fra alle mulige retninger, med de op- og nedture som det nu betyder – og for at være helt ærlig, ja så bliver den kommende tid mere kompleks og udfordrende, men omvendt også meget mere spændende.

Mange ser allerede nu ind i 2017, hvor der er valg både i Frankrig samt Tyskland, og begge nationale valg vurderes nu til at have en geopolitisk betydning. Selv mener jeg, at afstemningen om grundlovsændringerne i Italien den 4. december indeholder meget mere sprængstof for finansmarkedet. Uagtet, hvad man mener om meningsmålinger, så bør det ikke være en overraskelse for investorer, hvis et flertal af de italienske vælgere stemmer nej. Tilsyneladende har 20 til 25 pct. af vælgerne ikke taget stilling endnu, men stemningen har gennem lang tid vandret mod et nej. Det vil være en sejr for den politiske opposition i Italien som går frem alle steder, og her findes en meget stor skepsis mod euroen. Overraskelsen for internationale investorer kommer, fordi afstemningen ganske enkelt har for lidt opmærksomhed i det geopolitiske udsyn.

Frankrigs valg i april og maj næste år kunne indeholde en politisk revolte, hvis partiet Front Nationale vinder. Men jeg må helt ærligt indrømme, at jeg har svært ved at se Frankrig forlade det økonomiske morads på nogen måde inden for det næste tiår, uagtet hvem der vinder valget. Og dermed sagt, at jeg vurderer fortsat Frankrig som relativt uinteressant i det genopdagede geopolitiske fokus.

Størrelsen på tysk økonomi gør landet mere interessant i geopolitisk sammenhæng. Valget i september næste år bliver næppe til noget politisk jordskælv og dermed en mindre ophidsende begivenhed. Men den tyske økonomi mener jeg, at det er værd at beskæftige sig med, for den vil ikke længere kunne virke som en modvægt til en eventuel øget usikkerhed om Italiens fremtid. Det tyske privatforbrug har længe været en vigtig motor i væksten, og selvom forbrugerne fortsat burde forbruge, så giver de efter indimellem. Grafikken nedenfor tv. viser den årlige ændring i detailsalget, hvor september blev noget ringere end forventet.

Virksomhederne viser forsat god optimisme, som Ifo-indekset th. viser. Men der, hvor man finder optimismen, er hos produktionsvirksomheder og i byggesektoren, men den sidstnævnte aktivitet holdes kunstigt oppe af de lave renter. De negative impulser i Ifo-indekset kommer i stigende grad netop fra detailsalget, hvilket bekræftes af forbrugernes adfærd. Det er bekymrende og jeg vurderer, at man som investor skal give denne udvikling væsentligt mere opmærksomhed end f.eks. selve det tyske valg.

Alligevel var det i den forløbne uge interessant at opleve den pludselig store fokus på de kommende valg i Frankrig og Tyskland. Men på samme tid har vi her i Europa den fulde opmærksomhed rettet mod hver eneste sætning, som Trump siger. Selv er jeg på det europæiske hold i troen på, at den kommende amerikanske præsident vil skabe de største geopolitiske ændringer på mellemlang sigt. Helt uden tvivl vil Trump forsøge at kickstarte mere indenlandsk efterspørgsel, øge offentlige investeringer samt også animere erhvervslivet til at foretage flere investeringer. Hertil kommer så et meget afgørende punkt nemlig, hvor meget den nye regering afskærmer USA’s økonomi mod omverdenen.

Et helt aktuelt eksempel er Trumps melding fra forleden om, at på den første officielle arbejdsdag som præsident vil han melde USA ud af TPP (Trans-Pacific Partnership). Det er en frihandelszone mellem 12 lande, der alle grænser op til Stillehavet, dog er Kina ikke medlem. Hvis USA udtræder af handelsfrizonen, kan det givetvis resultere i en mindre jobvækst i USA. Min forventning er, at væksten sker blandt lavtlønnede job, idet velbetalte faglærte job er forsvundet i globaliseringen, og de vender ikke tilbage. Derfor er min umiddelbare konklusion, at Trump naturligvis kan påvirke den indenlandske amerikanske økonomi i større grad, men kun ved at øge statens budgetunderskud og ikke gennem udmeldelse af frihandelsaftaler.

Global politisk og økonomisk magt (geopolitik) kan et enkelt land skrue op og ned for. Men den samlede mængde geopolitik på kloden opfatter jeg som ret stabil, hvor et lands udmeldelse af f.eks. en frihandelszone ikke ændrer ved dette. Politisk og økonomisk magt forskydes derimod løbende, og det sker også ved en amerikansk udmeldelse af TPP. Helt oplagt er, at Kina vil presse på for at få en ledende rolle i den gruppering. Om det sker, bliver derfor ufatteligt spændende at følge, men jeg forventer som minimum, at en række asiatiske lande vil orientere sig stærkere mod Kina.

Nogle ser visuelt Kinas silkevejsprojekt som en ny hurtig jernbaneforbindelse til Europa. Det er også rigtigt, men det centrale i projektet er Kinas tilbud om investeringer i andre asiatiske lande, og endda rækkende helt til Østafrika. Det bliver en mærkbar geopolitisk ændring, for man skal ikke undervurdere de mange asiatiske lande, der siden finanskrisen har arbejdet hårdt med at få økonomien under kontrol, og nu står bedre end før finanskrisen. Dermed centreres specielt økonomisk magt i Asien, og ikke i USA, hvilket fortsat er mit det bedste geopolitiske bud.

Lundgreen’s Capital rådgiver formuende kunder, virksomheder og kommuner i ind- og udland. Firmaet er repræsenteret i Danmark og Kina. Lundgreen’s Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreens China Fund, som investerer i kinesiske aktier og obligationer. Omtales et selskab, som Lundgreens China Fund har investeret i, vil dette fremgå tydeligt af klummen.