De kreative erhverv savner handling og færre skåltaler
Vi skal skrue på skatteknappen for at gøre det langt mere attraktiv for fx filmproduktioner at optage film og serier i Danmark.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det skorter ikke med opmærksomhed, når de kreative erhverv har succes. Når dansk film vinder en Oscar, flyder aviserne over af national stolthed – og det er godt. Når dansk mode gør sig bemærket i Paris eller når dansk arkitektur eller danske computerspil har succes, sker det samme. Der bliver holdt skåltaler for Danmarks kreative foregangsfolk, der præsterer på højt internationalt niveau og bidrager til den positive branding af Danmark, men kreative erhverv er mere end blot branding, det er er forretning - og uden en stærk strategi går vi glip af spændende muligheder.
Men når spotlightet bliver slukket, når takketalerne er holdt, så står de kreative erhverv alt for ofte uden opbakning til at udvikle og videreudvikle erhvervet. Skåltaler gør det ikke alene. Ikke hvis vi skal høste frugterne af de kreative pionerers arbejde.
Ligesom det gælder andre erhverv, skal de kreative erhverv have klare og konkrete erhvervsfremmestrategier. Den opgave har vi forsømt i alt for lang tid. Vi har ikke været gode nok til at yde bred og langsigtet opbakning til de kreative erhverv. Det vil jeg og Alternativet rigtig gerne lave om på.
En hel stribe lande tiltrækker eksempelvis store internationale filmproduktioner ved at tilbyde forskellige former for skattefordele. Det samme kunne vi gøre i Danmark. Dansk film- og tv-produktion har tårnhøj kvalitet. Vi har dygtige skuespillere, vi har dygtige fotografer, dygtige teknikere, make-up artister og dygtige instruktører. Men de internationale produktioner kommer sjældent til Danmark.
Det er da ærgerligt. Det er chancer, vi misser. Både for at gøre os dygtigere, men også for at tjene penge på de kreative landvindinger, vi har gjort. Samtidig skal vi være bedre til at favne bredden i de kreative erhverv – og lægger strategier for de enkelte erhverv, der er så meget andet end film og musik.
Nye teknologier spirer hastigt frem og kreative fagfolk formår at bruge dem på måder, vi ikke kun forestille os i går. Nye designløsninger fremmer bæredygtighed, nye platforme giver andre og bedre muligheder, end vi troede, vi havde. Der er masser af succes i de kreative erhverv, men der er for mig at se også et enormt uforløst potentiale, fordi vi ikke er bedre til at bakke succeserne op. Det bliver enlige svaler.
Når man tænker på, hvor mange hensyn, der bliver taget til eksporten af eksempelvis bacon, så synes jeg i den grad, vi skylder de kreative erhverv mere opmærksomhed.Rasmus Nordqvist, politisk ordfører for Alternativet.
Jeg håber den nye regering, som har en mere entreprenante profil end den tidligere, vil være med til at fokusere på de kreative erhverv. Når man tænker på, hvor mange hensyn, der bliver taget til eksporten af eksempelvis bacon (regeringen er eksempelvis vist sig klar til at lade naturen herhjemme blive trådt under fode for at give landbruget bedst mulige forhold), synes jeg i den grad, vi skylder de kreative erhverv mere opmærksomhed.
Sandheden er nok også, at det i fremtiden i langt højere grad vil være de kreative erhverv, vi skal regne med, når velfærden skal finansieres.
Så det gælder bare om at komme i gang.

