Zalando-chef: Smid nu programmering på skoleskemaet

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Inden for en ikke alt for fjern fremtid vil programmering være lige så vigtigt som det at lære sprog og historie. At forstå, hvordan man bygger programmer, svarer til at lære at organisere og optimere tanker. Til trods for dette er programmering stadig ikke nået bredt ud i folkeskolerne. Men for at alle børn kan stifte bekendtskab med programmering i en tidlig alder, bør emnet indføres som en integreret del af undervisningen. Og det bør ske allerede i grundskolen.

Jeg har arbejdet med datalogiske problemstillinger i lang tid, og for mig har det været en selvfølge, at mine børn skulle lære at programmere fra en tidlig alder. Jeg vil gerne tro, at det har betydet, at de har lært at tænke kreativt, kritisk og konsekvent. Men for mig har det dog ikke udelukkende handlet om at formidle viden inden for datalogi. Det har handlet om noget mere universelt; at hjælpe mine børn til at se et problem, bryde det ned i forståelige dele, analysere, fortolke og drage en logisk konklusion.

Det kan lyde udfordrende for dem, der ikke kender til programmering, at børn skal lære det. Og der bør helt sikkert også være begrænsninger for, hvor tidligt børn bør begynder på denne læringsproces, især når intellektet ikke er så udviklet. Der er forskel på børn, men for mine egne fandt dette sted omkring samme tidspunkt, som da de begyndte at lære at skrive. Og her kan computerspil, som jo er enormt populære blandt børn, spille en vigtig rolle. Med lidt snilde kan man inspirere sine børn til at blive programmører ved at forklare, at »det at lære at skrive din egen kode, er det samme som at lave dit eget computerspil.« Du kan flytte interessen fra at spille for sjov til at spille for at lære.

Alle forældre ved, at det er bedre at give gulerødder end at svinge pisken, og at motivation er den bedste læremester.

Det kræver en vis viden om matematik at lære at programmere, og ikke alle har lige let ved at regne. Men dette er en mulighed og ikke et problem, for programmering kan skabe nye incitamenter for børn til at lære matematik, når de kan bruge det i praksis. Digitaliseringen i samfundet stormer frem, og én af skolens store udfordringer fremover bliver at sikre sammenhæng mellem læseplaner og det, som arbejdsgiverne efterspørger. Her er programmering helt central. At kunne programmere er også en moderne måde at vise, at du er uddannet – det er ligesom at være god til historie eller engelsk.

Man behøver ikke at være ekspert i det, men selv grundlæggende viden på området kan bane vejen for mere end blot computerspil. Den seneste internationale PISA-undersøgelse viser heldigvis, at de danske skoleelever er blevet fagligt dygtigere inden for de sidste tre år. For første gang ligger Danmark over gennemsnittet blandt OECD-landene, når det gælder matematik, læsning og naturfag.

Dette er en rigtig god nyhed, men de danske studerende præsterer ikke i toppen, når man kigger på verdensplan. Her vil jeg hævde, at programmeringsfærdigheder spiller en vigtig rolle for på sigt at kunne forbedre de danske skolers præstationer og samtidigt forberede de studerende til arbejdsmarkedet. Et halvt dusin lande har nu indført programmering som en del af den obligatoriske undervisning, herunder Frankrig, Estland og Spanien. Bliver Danmark det næste land?

Af Eric Bowman, udviklingsdirektør i den tyske ehandelsgigant Zalando, der omsatte for knap 3 mia. euro (ca. 22,3 mia. kr.) sidste år.