Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Den europæiske gældsspiral vender tilbage - tager Italien euroen med i faldet?

Den dybt forgældede italienske banksektor kan meget vel sende euroens tredjestørste økonomi i gulvet og skubbe Italien mod en euroexit.

Jakob Vestergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Gentiloni har overtaget roret fra den detroniserede premierminister Matteo Renzi i, hvad der er blevet kaldt »en Renzi-regering uden Renzi« – eller som den italienske avis Republicca formulerede det på forsiden forleden: Gentiloni, governo fotocopia. Allerede få dage efter udnævnelsen til regeringsleder er Gentiloni under massiv kritik.

Udmeldingerne om hans agenda tyder på, at der ikke for alvor vil blive taget fat på Italiens primære udfordring: en seriøs restrukturering af de italienske banker. Wolfgang Münchau, førende kommentator på europæisk økonomi og politik for Financial Times, går så langt som til at sige, at det er blevet mere end ualmindelig svært at forestille sig hvordan et italiensk exit fra euroen overhovedet skulle kunne undgås nu.

Den europæiske gældsspiral er nemlig vendt tilbage. Den gensidige afhængighed mellem europæiske stater og deres banker gør ondt begge veje. Når staten må træde til for at hjælpe bankerne, bliver dens finanser dårligere. Det straffes af markederne, ved at kursen på det pågældende lands statsobligationer falder. Og fordi de europæiske banker har så store beholdninger af de respektive hjemlandes statsobligationer, risikerer statsstøtten at ramme bankerne som en boomerang: faldende kurs på statsobligationerne betyder dårligere balance for bankerne, og potentielt alvorlige problemer med solvensen, hvis bankernes egenkapital er tynd.

Og det er den. Italien er ikke specielt værre end andre europæiske banker, hvad det angår. Det står sløjt til med egenkapitalen i langt de fleste af de store europæiske banker. Problemet for Italien er, at der kan stilles store spørgsmålstegn ved, om den italienske økonomi har styrken til at skuldre et scenarie, hvor dens banksektor kommer under alvorligt pres. Et scenarie der vel at mærke ser mere og mere sandsynligt ud.

Der tales meget om den økonomiske vækst i eurozonen, og synspunkterne varierer fra forsigtig optimisme til stor skepsis og bekymring. Men ofte ses der kun på de samlede tal for hele eurozonen – og på den måde ender de dybereliggende europæiske aspekter af det drama, der udspiller sig i disse uger med at forsvinde under radaren. Analyser viser, at mens BNP per indbygger (i faste priser) i perioden 2007 til 2016 er steget med 11 pct. i Tyskland, så er den faldet med 11 pct. i Italien.

Den store divergens i den økonomiske udvikling skaber både økonomiske og politiske problemer. Kommissionen anslog for nylig (optimistisk), at Italiens økonomiske vækst vil ligge på 0,8 pct. frem til 2018. For et land med en statsgæld svarende til 130 pct. af BNP – og udsigt til at det meget nemt kan blive betydeligt dyrere at servicere den gæld fremover, i kølvandet på en mulig italiensk bankkrise – er dét vækstniveau langt fra betryggende.

Mens BNP per indbygger (i faste priser) i perioden 2007 til 2016 er steget med 11 pct. i Tyskland, så er den faldet med 11 pct. i Italien.

Jakob Vestergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Hvor tæt er vi så på en bankkrise i Italien? I første omgang er det en relativt lille bank, Monte dei Pasci (MPS), som er i alvorlige problemer. MPS skal inden årets udgang have rejst 5 mia. euro i ny egenkapital. Det er endnu ikke helt opgivet, at skaffe det beløb via private investorer, men det ser svært ud. Det internationale konsortium af otte banker, som med JPMorgan i spidsen forestår rekapitaliseringen af MPS, har meddelt, at de ikke selv træder ind, hvis de mislykkes med at finde tilstrækkelige private investorer. Et af de alternative scenarier, der tales om, er at den italienske regering påbyder bankens kreditorer en konversion af deres tilgodehavender til aktier i banken.

Men situationen i Italien er så sårbar, både økonomisk og politisk, at selv en vellykket, privat rekapitalisering kan vise sig at være »too little, too late«. Et langt større problem er i virkeligheden Italiens største bank UniCredit. Bankens samlede aktiver er på 982 milliarder euro, svarende til 60 procent af Italiens BNP. I sommerens europæiske stresstests var UniCredit den af de italienske banker, der klarede sig næstdårligst, kun overgået af MPS. UniCredits egenkapital ville i et negativt makroøkonomisk scenarie ende på 3,13 pct. ved udgangen af 2018. Eller på almindeligt dansk: ikke meget mere end et par hårsbredder fra minimumsniveauet på 3 pct. Den beregning er endda foretaget inden den italienske forfatningsafstemning og Renzis afgang, med alt hvad deraf følger af forværrede politiske og økonomiske rammebetingelser for italienske bankers bestræbelser på at rejse ny kapital.

Problemet er, at Italien ser sårbar ud hele vejen rundt.

Jakob Vestergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

UniCredit varslede tidligere på ugen en voldsom restrukturering, hvor 14.000 medarbejdere planlægges fyret og godt 900 af dens 3.800 afdelinger lukkes. Hvorfor disse drastiske tiltag netop nu midt i en periode præget af stor politisk turbulens i Italien? UniCredit planlægger at rejse 13 mia. euro i ny egenkapital i starten af året, og manøvren med besparelsesplanen ses som et forsøg på at overbevise markederne om, at UniCredit, trods skuffende nøgletal de senere år, vil være en sund forretning fremadrettet. En anden del af UniCredits plan er i løbet af de næste tre år at få dens store beholdning af non-performing loans (NPL) halveret fra dens nuværende niveau på astronomiske 16 pct. af dens samlede aktiver.

Det store billede forsvinder nemt i teknikaliteter om bankers balancer og nøgletal. Problemet er, at Italien ser sårbar ud hele vejen rundt. En tyndt kapitaliseret banksektor med store beholdninger af dårlige lån, en voldsomt stor statsgæld, en regering, der vil have svært ved at navigere effektivt indtil et nyt parlamentsvalg (som formentlig først kommer til sommer) og en meget svag økonomi. Samtidig vokser modstanden mod EU i befolkningen, hvilket underminerer opbakningen til et fortsat italiensk medlemskab af euroen. Hvis der først sættes en negativ og selvforstærkende dynamik i gang mellem disse tre ømme punkter, er det svært at se, hvad der skal standse den. Og endnu sværere at forudsige, hvor den stopper.

Der er ganske vist dem, der siger, at en italiensk exit er teknisk umulig, da den italienske forfatning udelukker det. Det er en usædvanlig stoisk holdning at indtage. Hvis 2016 har lært os noget, så må det være, at vi roligt kan regne med, at selv det mest utænkelige netop vil ske. Sådan er tiden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.