Nej, eksperterne investerer sjældent bedre end markedet

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hundredtusinder af danskere overlader trygt deres opsparing til professionelle formueforvaltere i pensionskasser, forsikringsselskaber og i investeringsforeninger. Det gør danskerne i den tro, at de professionelle ved, hvad de har med at gøre.

Flertallet af de danske såvel som udenlandske investeringsforeninger offentliggør for hver afdeling hvilket indeks, den pågældende afdeling kan måles mod. Er der tale om en afdeling, der som sin investeringsprofil har fx amerikanske aktier, vil der være et amerikansk aktieindeks, man kan sammenligne afdelingens afkast med.

Der findes også såkaldte indeksfonde, der har til formål at skygge et bestemt indeks. Afkastet af den slags investeringer vil i det lange løb udvikle sig som aktieindekset, minus lidt omkostninger. Men flertallet af afdelingerne er aktivt forvaltet, det vil sige, at der sidder eksperter og udvælger hvilke værdipapirer, man skal købe. Ofte er eksperterne ikke engang gennemsnitlige, men under gennemsnittet eller markedsafkastet, om man vil.

Vi har fundet en stribe eksempler fra de største danske udbydere af investeringsforeninger, som halter bagefter deres sammenligningsindeks - nogle gange gennem årtier. Listen i tabellen nederst er kun et udvalg, og der findes også fonde med lang historik, som har overpræsteret, men det sker ikke så tit. Vi har kigget efter fonde, der har mere end 15 års historik, har en større formue, og som investerer i et stort marked (fx Europa). Her har man tabt mere end én procent per år i forhold til sammenligningsindekset.

Som investor bør man efter mere end 15 år tænke: Denne fond dropper jeg og køber en billigere. Og som forvalter af fonden lægge strategien om fra dyr og aktiv til billig og passiv, hvor man blot følger indekset.

Det gør flere og flere investorer i udlandet. I USA er andelen af aktivt forvaltede fonde faldet fra 84 procent til 66 procent i løbet af de seneste ti år, viser tal fra Morningstar. Med god grund. Bemærk i tabellen eksempelvis fondene, der investerer i aktier fra USA. De tre fonde har eksisteret i henholdsvis 18 og 28 år og har underpræsteret med 1,3-1,4 procent om året.

Et alternativ er en ETF (indeksfond), der investerer i samme marked. iShares ETF’en i tabellen har slået sit indeks med 0,3 procent om året siden 2010, hvor den startede. Det amerikanske marked, hvor danskerne har placeret omkring 100 milliarder kroner via investeringsforeninger, er et skoleeksempel på, hvor der først bør lægges om. De tre investeringsforeninger koster næsten 20 gange så meget i administration som ETF’en. Det giver ikke mening for investorer i årtier at fortsætte med at poste ekstra penge i eksperter, der ikke leverer ekstra afkast.

Indeksfondene virker måske ikke så ambitiøse. Men tjek resultaterne. Det lader til at give et bedre afkast.

Tabel. Afkast i forhold til indeks pr. år siden fondens start

Kilde: Miranovas beregninger af tal fra foreningernes hjemmeside