Trumponomics kortslutter extend-and-pretend: Aktiemarkedet kvitterer med stigninger

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Populisterne har medvind i store dele af Vesten. Betyder det noget? Ja, for pokker. Fortsætter udviklingen kommer franske Marine Le Pen, hollandske Geert Wilders og/eller italienske Beppe Grillo til magten. Hvis de gennemfører, hvad de lover, vil vi stå med et svagere og mere splittet samfund i toneangivende økonomier. Vi vil også få lavere vækst, hvilket sætter aktierne under pres. Aktiekurser udtrykker nemlig selskabers evne til at tjene penge ikke bare i dag, men i al fremtid. Og det bliver vanskeligere i det bagudskuende verdensbillede, som populisterne hylder.

Alligevel så er vi på vej ud af et år, hvor finansmarkederne udviste stor optimisme. Både valget af Donald Trump og den italienske forfatningsafstemning gav begrænsede – eller ekstremt kortvarige – rystelser i markedet. Med brexit varede det længere, men dog kun uger, så var det tabte hentet ind. De finansielle markeder har om ikke hyldet ideen om at prøve noget nyt, så i hvert fald langtfra udtrykt frygt for forsøget. Globale aktier er steget knap 10 pct. over de seneste måneder trods stigende politisk usikkerhed, hvis man regner i danske kroner.

Men der er jo også andet end politik i verden. Aktierne har været understøttet af en bredt funderet bedring i globale nøgletal siden sommeren, og tendensen er tiltaget de seneste måneder. Dertil lægges markedsforventninger om et kortsigtet vækstløft fra Trumps skattelettelser.

Betyder det, at begivenhederne ingen relevans har? At det set med aktieøjne er ligegyldigt, hvem der leder verdens førende økonomi? Om der forfølges en agenda, der bringer os tættere sammen eller fjernere fra hinanden? Nej. På ingen måde.

De populistiske frontfigurer hylder en romantisk tanke om at genoplive industrisamfundets glansperiode ved at lukke af for omverdenen, skabe syndebukke og opstille uholdbare og overoptimistiske scenarier for genrejsning af væksten. På lang sigt er den politiske kurs gift for markederne. Protektionisme, nationalisme, eurobrud og øget forurening er udpluk fra menuen på begge sider af Atlanten. Og nogen skade er allerede sket. Briternes udmeldelse af EU er på trods af de begrænsede kortsigtseffekter negativ på længere sigt: Svækkelse af politisk samarbejde, mindre effektiv arbejdsdeling og svagere samhandel er blandt konsekvenserne – om end graden er uvis.

Så når hovedbekymringerne i kapitalistiske, liberale institutioner som G20, IMF og ECB kredser om, hvordan væksten gøres mere inklusiv, har det en grund: erkendelsen af, at får vi ikke flere med om bord, sejler skibet slet ikke. Et bredere funderet opsving vinder blandt økonomer indpas som det afgørende redskab til at bremse populismen og dermed de tiltagende usikkerhedsfaktorer, der strukturelt truer vækst som markeder.

Markederne har udvist stor tolerance. Måske både fordi de langsigtede konsekvenser p.t. er ganske utydelige, og fordi solide nøgletal har vejet op for politiske overraskelser. Men på sigt er kursen alvorlig for de finansielle markeder. Hvis flere og flere lande lukker sig om sig selv, og hvis kursen dikteres af uholdbare løfter, så rammes vi alle; som medarbejdere eller selvstændige, som borgere i en verden med svagere vækst og politisk ustabilitet og som pensionsopsparere og investorer gennem lavere aktiekurser.

Det nye år byder på afgørende valg i Europa, og populistiske bevægelser står stærkt. Lad os håbe, at vinden blæser i en ny retning i 2017.