Jobcentrene bruger det redskab mindst, som virker bedst
I forsøget på at få ledige tilbage i job anvendes de bedste redskaber mindst, mens de dårligste redskaber anvendes mest.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Ifølge Nudansk Ordbog betyder ordet paradoks en »situation, ytring el.lign. som er virkelig eller sand, men virker selvmodsigende, bagvendt eller absurd«. I så fald indeholder den nuværende beskæftigelsespolitik et større paradoks. For i forsøget på at få ledige tilbage i job anvendes de bedste redskaber mindst, mens de dårligste redskaber anvendes mest.
Blandt forskerne er der bred enighed om, at ansættelse i privat løntilskud er det bedste redskab til at opnå ordinært arbejde. Alligevel har jobcentrene skåret kraftigt ned på brugen af løntilskudsordningen. I stedet henvises de ledige til virksomhedspraktik, som har en ringere beskæftigelseseffekt. Den nedenstående figur viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i løntilskudsjobs fra juli 2010, hvor dagpengereformen trådte i kraft, til november 2016.
Brugen af løntilskud er faldet kraftigt siden 2011, hvor antallet af fuldtidspersoner i jobtilskud nåede op på knap 18.000. I november sidste år var antallet af fuldtidspersoner i løntilskud nede på kun 2.800, svarende til et fald på knap 85 pct. Antallet i virksomhedspraktik er også faldet, om end mindre drastisk fra 6.600 fuldtidspersoner om måneden i 2011 til 4.900 i 2016, svarende til et fald på godt 25 pct. Faldet i brugen af løntilskud er sket samtidig med at mange virksomheder i dag skriger efter arbejdskraft. Så det burde mildest talt være muligt, at finde plads til flere end de 1.700 ledige, der i dag er i privat løntilskud.
Årsagen til det dramatiske fald i brugen af løntilskud er – udover den faldende ledighed og forkortelsen af dagpengeperioden til to år – at tilgangen til offentlige løntilskudsjobs blev kraftigt beskåret i forbindelse med beskæftigelsesreformen, fordi de havde en ringe effekt på beskæftigelsen.
Det er givetvis rigtigt. Men det forholder sig stik modsat med private løntilskudsjobs, hvilket også analyser fra Det Økonomiske Råd tidligere har påvist. De seneste effekttal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at de 62 pct. af de ledige, der har været i et privat løntilskudsjob, er selvforsørgede seks måneder efter. Derimod er kun 34 pct. af de ledige, der har været i jobpraktik, selvforsørgede et halvt år efter. Det er altså en forskel i effekten på mere end 80 pct.
Øget brug af privat løntilskud vil også hjælpe med at bekæmpe langtidsledigheden. Regeringen har annonceret, at den vil indføre en jobpræmie for at få flere langtidsledige tilbage i job. Generelt kan cirka 16 pct. af ledige betegnes som langtidsledige. I stedet vil en effektiv indsats over for nyledige, eksempelvis gennem private løntilskudsjob, mindske antallet af personer, der i det hele taget ender i langtidsledighed.
Der er givetvis forhold og problemer ved løntilskud, som der bør rettes op på. Blandt andet er det vigtigt, at brugen af løntilskud bredes mere ud til små og mellemstore virksomheder, så man undgår den nuværende ophobning af løntilskudsjobs koncentreret på få brancher som eksempelvis detailhandel. Men disse mindre problemer bør ikke blokere for det store billede: At private løntilskud suverænt er den bedste måde at få ledige tilbage i arbejde.
Derfor skal der skrues mere op for private løntilskud, ikke det modsatte.
