Debat

Uddannelse, ikke flere hænder, er jobmarkedets største problem

Der er allerede gennemført en lang række reformer, der øger antallet i arbejdsstyrken. Nu mangler vi bare at forsyne virksomhederne med den rigtige arbejdskraft, skriver Dansk Metals cheføkonom.

Der mangler både faglærte og ufaglærte medarbejdere i industrien.  Foto: Gregers Tycho

»Udvidelse af arbejdsstyrken« er politisk hot-stuff lige nu. Men den mest effektive måde at komme manglen på kvalificeret arbejdskraft til livs er ikke øget arbejdstid eller højere pensionsalder. Løsningen er, at vi på den ene side løfter en større del af arbejdsstyrken fra ufaglært til faglært niveau, og på den anden side har fokus på videreuddannelse af faglærte til videregående uddannelser.

De seneste år er der gennemført en række reformer med henblik på at udvide udbuddet af arbejdskraft i Danmark. Faktisk er der vedtaget reformer, der sikrer et arbejdsudbud på mere end 175.000 personer frem mod 2025. Til gengæld mangler vi reformer, der vil forsyne det danske arbejdsmarked med den rigtige arbejdskraft...

Læs også