Uddannelse, ikke flere hænder, er jobmarkedets største problem

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

»Udvidelse af arbejdsstyrken« er politisk hot-stuff lige nu. Men den mest effektive måde at komme manglen på kvalificeret arbejdskraft til livs er ikke øget arbejdstid eller højere pensionsalder. Løsningen er, at vi på den ene side løfter en større del af arbejdsstyrken fra ufaglært til faglært niveau, og på den anden side har fokus på videreuddannelse af faglærte til videregående uddannelser.

De seneste år er der gennemført en række reformer med henblik på at udvide udbuddet af arbejdskraft i Danmark. Faktisk er der vedtaget reformer, der sikrer et arbejdsudbud på mere end 175.000 personer frem mod 2025. Til gengæld mangler vi reformer, der vil forsyne det danske arbejdsmarked med den rigtige arbejdskraft.

Ny teknologi og øget international konkurrence har skærpet kravene til medarbejdernes kompetencer på danske virksomheder. Selvom beskæftigelsen er steget i Danmark gennem de seneste tre år, så har både krisen og den teknologiske udvikling sat sig dramatiske spor i økonomien. Nogle spor er positive, andre er mere problematiske. Sporene optræder i form af jobs, der er forsvundet, jobs med et kraftigt forandret indhold, højere produktivitet i industrien samt nye og mere vidtrækkende krav til medarbejderne.

Når man dykker ned i tallene viser det sig, at forskellige grupper på arbejdsmarkedet er blevet påvirket meget forskelligt af udviklingen. De faglærte har klaret sig markant bedre end de ufaglærte. Beskæftigelsen for ufaglærte faldt med godt 250.000 personer i perioden fra 2000 til 2014. Det svarer til et fald på 40 pct. i forhold til beskæftigelsesniveauet i 2000. For de faglærte er faldet i den samme periode på knap 170.000, hvilket svarer til et fald på 18 pct. Målt i antal beskæftigede er faglærte fortsat den største gruppe af beskæftigede med knap 800.000 beskæftigede i 2014. Det er omtrent dobbelt så mange som antallet af beskæftigede ufaglærte.

En del af udviklingen skyldes, at uddannelsessammensætningen for befolkningen i den arbejdsdygtige alder har ændret sig. Der er kommet færre ufaglærte og flere personer med videregående uddannelser. Det er derfor nyttigt for forståelsen af udviklingen at se på beskæftigelsesfrekvensen, som angiver, hvor stor andel af en given uddannelsesgruppe, der er i beskæftigelse.

Da den økonomiske krise ramte i 2007 faldt beskæftigelsesfrekvensen for ufaglærte næsten umiddelbart med otte procentpoint. Faldet er fortsat helt frem til 2014, hvor det lå 13 procentpoint under niveauet i 2000. Til sammenligning faldt beskæftigelsesfrekvensen for faglærte marginalt fra 87 pct. i 2000 til 84 pct. i 2014. Tallene er fortsat kun offentliggjort frem til 2014, men det må forventes, at beskæftigelsesfrekvensen for faglærte i dag ligger nærmere niveauet fra 2000 som følge af den stigende beskæftigelse de seneste tre år.

Udvikling i beskæftigelsesfrekvens opdelt på uddannelse, 2000-2014. Kilde: AE-rådet.

Med den udvikling, der allerede er sket, og med den udvikling både teknologisk og konkurrencemæssigt, der må forventes i de kommende år, så vil der blive færre og færre jobåbninger for ufaglærte.

Erhvervsfrekvensen for ufaglærte er faldet fra 73 pct. i 2000 til 59 pct. i 2014. Til sammenligning er erhvervsfrekvensen for faglærte faldet markant mindre, nemlig med 2 procentpoint i samme periode. Igen må det forventes, at udviklingen over de seneste to til tre år yderligere har forbedret situationen for de faglærte.

Udviklingen i tallene understøtter pointen om, at uddannelse er afgørende i forhold til at sikre deltagelse på arbejdsmarkedet og beskæftigelse. Dermed er uddannelse med til at sikre, at færre parkeres på arbejdsmarkedets sidelinje.

Det er problematisk og udtryk for et gigantisk spild af ressourcer, at mere end 40 procent af de ufaglærte i den arbejdsdygtige alder står uden for arbejdsmarkedet. Derudover er det åbenlyst, at når beskæftigelsesfrekvensen for ufaglærte er næsten 30 procentpoint lavere end for faglærte, så er det ikke nok blot at udvide arbejdsudbuddet i antal hoveder.

Det er afgørende at løfte uddannelsesniveauet i Danmark, så kompetenceniveauet i befolkningen i højere grad matcher det, erhvervslivet efterspørger – både i dag og i fremtiden. De første skridt er taget med indgåelse af trepartsaftalerne, der skal sikre oprettelse af 8.000 til 10.000 ekstra praktikpladser. Det er et vigtigt skridt fremad. Hvis Danmark også i årene fremover skal klare sig godt økonomisk, så er der behov for, at ufaglærte bygger oven på deres kompetencer og bliver faglærte, mens flere faglærte videreuddanner sig, så alle på den måde tilpasser sig fremtidens produktion.

Af Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal