Uanset om Le Pen vinder, så stiger dine aktier

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I 2016 var vi meget optagede af politisk risiko, og det mønster ser ud til at fortsætte i år. Det er i hvert fald tydeligt, at investorerne skeler til det franske præsidentvalg og risikoen for, at en sejr til Front Nationals Marine Le Pen skulle føre til en ny eurokrise.

Jeg kan godt forstå bekymringen, men for det første er det meget usandsynligt, at Le Pen vinder, og selv hvis hun gør, så fører det næppe til et fransk brud med euroen. Lige som sidste år aftager frygten derfor formentlig, så snart vi kender vinderen - uanset hvem det bliver.

Det er svært for Le Pen at blive præsident. Modsat USA er der i Frankrig to valgrunder. For Le Pen er det ikke nok at ende blandt top to i den første runde, hvilket virker sandsynligt, men hun skal også vinde finalen mod en enkelt modkandidat i den anden valgrunde. Her indikerer meningsmålingerne, at hun kun får 40 procent af stemmerne. Det betyder ikke, at hun har 40 procent chance for at vinde, men peger snarere på nul procent.

Mange tvivler måske på meningsmålinger efter sidste år, så lad os forestille os, at hun faktisk bliver præsident. For at få Frankrig ud af euroen skal hun også have støtte fra parlamentet, og det er endnu mere usandsynligt. Lige nu har Front National (FN) blot 2 pladser ud af 577 pladser i underhuset og 2 ud af 348 i overhuset. Der er valg til underhuset til sommer, og på samme måde som ved præsidentvalget er der to runder i hver valgkreds, hvilket gør det svært for FN.

Det er en stor forskel i forhold til brexit, hvor alle partier på forhånd havde lovet at respektere resultatet og USA, hvor Trump fik flertal i begge kongressens kamre. Selv hvis Le Pen vinder parlamentet og gennemfører en folkeafstemning om euroen, er det usandsynligt, at hun får det resultat hun ønsker, da hele 70 pct. i dag støtter op om euroen.

Det betyder, at der er tre scenarier for markedet. Det klart mest sandsynlige er, at Le Pen ikke bliver præsident, og at risikoen er glemt dagen efter valget. Skulle hun alligevel blive valgt, så virker det usandsynligt, at hun får parlamentet og befolkningen med på at forlade euroen. Også i det tilfælde vil markederne hurtigt glemme bekymringen og i stedet fokusere på udsigten til stærkere vækst - lidt som efter at Donald Trump blev valgt. Det er ikke umuligt at forestille sig et scenario, hvor Frankrig forlader euroen, og markederne går i panik, men det er ekstremt vanskeligt.

Som i 2016 vil markederne bruge mere energi på den politiske risiko, end den i sidste ende berettiger til, for så at vende tilbage til de positive økonomiske udsigter til sidst. Det lyder måske umiddelbart som harmløs underholdning på markederne, men det har en pris, når man råber ulven kommer. Politisk usikkerhed kan holde væksten tilbage: Ifølge Bank of England kunne væksten i euroområdet have været op mod 0,5 pct. højere hvert år, hvis den ikke havde været der.