Failure is not an option: Ny Falck-chef vil gøre alt for at vise, Novo tog fejl
Kommentar: Det er godt set af Lundbeckfonden at sætte Jakob Riis i spidsen for Falck. Den detroniserede kronprins vil – på linje med Kåre Schultz i Lundbeck – vise, at Novo Nordisks bestyrelse valgte den forkerte.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Smilet er bredt på Lundbeckfondens adm. direktør Lene Skole for tiden. Den tidligere finansdirektør i Coloplast har i løbet af kort tid fået udskiftet topledelserne i fondens tre haltende datterselskaber - først Lundbeck, derefter ALK-Abelló og i denne uge Falck - med særdeles kvalificerede afløsere.
To af dem er detroniserede kronprinser i Novo Nordisk.…


