Søren Pind, skal vi ikke hacke fremtidens uddannelsessystem?
Søren Pind, du bestemmer selv, hvad du vil huskes for. Jeg vil huskes for at være én, der virkelig udfordrede de eksisterende konventioner. Og jeg vil gerne hjælpe dig med at gøre Danmark til dén førende nation, skriver iværksætter.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Jeg mener, det danske uddannelsessystem er forældet og decideret døende. Argumentet om, at Danmark skal overleve på viden, forbløffer mig, for hele uddannelsesvæsenet fornyer sig ikke i takt med den teknologiske udvikling.
Jeg er en del af Generation Z – the millennials. Jeg er en del af yderst selvbevidst generation, der ved, hvad vi vil. Jeg er hackschooler, og jeg er en del af den revolution som slaverne af systemet, skriger efter.
Jeg hedder Nicki Friis, og jeg har skræddersyet min individuelle uddannelse uden om det etablerede system, fordi jeg vil lære på mine præmisser og med udgangspunkt i mig. Jeg stoler ikke på, at system ved, hvad fremtiden bringer, og derfor vil jeg hellere selv tage ansvar for min uddannelse. Jeg er hackschooler, og jeg vil ikke bare se til, imens verden ændrer sig.
Hvis vi skal erstatte snæversynet og kassetænkningen med nytænkning, så lad os rive det eksisterende uddannelsessystem ned. Og lad os genopbygge et nyt på fundamentet af kontinuerlig udvikling indenfor de områder, man er passioneret omkring.
Jeg vil bygge morgendagens læringsprocesser på EQ og IQ. Jeg vil skrotte alderssegmenter og matche personer med samme interessesfærer. På den måde vil vi arbejde sammen med ligemænd, og opnå en langt hurtigere læringsprogression.
Uddannelsessystemet er grundlæggende en forretning på lige linje med alle andre danske virksomheder, der går op i kroner og ører. Ganske enkelt. Og det er forståeligt nok, for det er en uholdbar måde, de danske elevers viden og uddannelsernes effekt bliver målt på. Men snart vil vi kunne downloade viden til vores kunstige og yderst intelligente hjerne. Vi bliver nødt til at opbygge et uddannelsessystem, der spiller sammen med det danske erhvervsliv, og baserer sig på den teknologiske udvikling. I dags tanker er allerede forældede i morgen.
Jeg er hackschooler, og jeg vil ikke bare se til, imens verden ændrer sig.Nicki Friis, 22 år og partner i techselskabet Ideanote.
Lad os ændre på uddannelserne, og lad Danmark vinde. Det er ressourcespild at lade de studerende leve i frygten for, at en kandidatgrad knap nok kan skaffe dem et arbejde. Smid bachelorer ud i erhvervslivet - for hvad har eksamensbeviser egentlig af reel værdi? Vores handlinger taler højere end ord, så lad os i stedet bruge tiden på at blive de bedste til det, vi drømmer om.
I Kina bruger de hele procenter af deres bnp på at designe fremtidens perfekte og kloge babyer. Danmark er altid 50 år bagud, men det skal være slut nu. Singularity University er netop åbnet i Danmark, og jeg synes, at tiden er til at folde drømmens faner ud.
Jeg kan ikke forudsige fremtiden, men jeg kan aflæse tendenserne, og jeg kender min generations krav og drømme. Jeg vil ikke være en del af det hold, der forsvarsløst ser til, mens verden ændres. Jeg er iværksætter - jeg ændrer verden.
Jeg forstår at benytte og udnytte den digitale verden og internettets ubegrænsede muligheder. Jeg er hackschooler, og det vigtigste for mig er, at jeg kan lære, hvad jeg vil, når jeg vil. Jeg kræver smidighed og uafhængighed, for ikke at stoppe min egen progression.
Jeg udfordrer vanernes magt, og jeg tør at gå udenom det etablerede system, fordi jeg ved, at hvis jeg fejler, så lærer jeg en værdifuld lektie. Jeg kender min værdi og jeg tillader mig at stille krav: Jeg ved, hvad jeg kan - og ellers hacker jeg mig til den viden, jeg mangler.
Hvis du, Søren Pind, vil huskes som ham, der forandrede det danske uddannelsessystem, så invitér mig på en kop kaffe.Nicki Friis, 22 år og partner i techselskabet Ideanote.
Søren Pind, du bestemmer selv, hvad du vil huskes for. Jeg vil huskes for at være én, der virkelig udfordrede de eksisterende konventioner. Og jeg vil gerne hjælpe dig med at gøre Danmark til dén førende nation. Lad os sammen skabe et Danmark, som udvikler sig med samme eksponentielle hastighed som de underliggende teknologier, vi i fremtiden vil bygge hele planeter på. Lad udlandet »do what Denmark does«. Lad os få sat det sidste punktum i fortællingen om 12-tallets falliterklæring og komme videre.
Søren Pind - du og rektorerne rundt om på landets uddannelsesinstitutionerne står netop nu overfor et valg: I kan vælge at følge med mig og omfavne hackschooling, sammen med kravene fra Generation Z - eller I kan lade jer overrumple.
Hvis du, Søren Pind, vil huskes som ham, der forandrede det danske uddannelsessystem, så invitér mig på en kop kaffe. Du reagerede desværre ikke på opfordringen fra Pernille Agerbo.
Lad os sammen folde drømmens faner ud.

