Skål i Rom – for fred, folk og forretning

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Begyndelsen på det indre marked og de fire friheder – fri bevægelighed for kapital, arbejdskraft, tjenesteydelser og varer blev fejret forleden. Det var 60-årsdag for Rom-traktaten, som for alvor manifesterede det forpligtigende europæiske fællesskab, som vi ser i dag.

Og jeg bliver stærkere og stærkere fortaler for, at det simpelthen er det enkelte lands forpligtelse at sikre en progressiv udvikling af den nu 60-årige, men stadig progressive, fredsskaber. Vel at mærke indefra – og med konstruktivt kritiske løsningsmodeller. Der er et enormt behov for reformer i det europæiske samarbejde, og der er især brug for, at medlemslandenes stats- og regeringschefer tager de ambitiøse briller på, når de diskuterer EU-lovgivning i Ministerrådet.

I Danmark skal vi politikere motivere den til enhver tid siddende regering til at indtage en progressiv position i Rådet – ikke mindst inden for mine ordførerområder som it-sikkerhed, bæredygtig samhandel, fredsskabende alliancer og udfordringer med grænseoverskridende kriminalitet og skattesnyd.

EU bliver det, vi vælger at investere i det – hverken mere eller mindre. Derfor skal vi på Christiansborg få gjort det europæiske samarbejde mere relevant for borgere og medier at engagere sig i. Vi står nemlig over for en kæmpe udfordring efter brexit og vores egen folkeafstemning i december forrige år, som med al tydelighed gjorde det klart, at det langt fra er nok at diskutere europæisk politik op til folkeafstemningerne. Vi skal også diskutere og oplyse om Danmark i europæisk kontekst imellem valgene.

I forhold til EU, er det os politikere, der har ansvaret for formidlingen og relevansen. Vi fagordfører kan ikke overlade jobbet til vores EU-ordførere, men tage skeen i egen hånd og få integreret EU i vores ordførerskaber. For mig betyder det, at jeg skal blive bedre til at løfte EU's progressive løsninger. Det er immervæk nemmere at presse regeringen i en progressiv retning, når man har Europa i ryggen.

Der er dog også et bydende behov for, at borgerne overalt i Europa tager deres demokratiske autoritet på sig og deltager i EU-diskussionen. Borgerbevægelsen #PulseofEurope fra Tyskland vandrer hver søndag for det europæiske fællesskab. Bevægelsen har nu spredt sig til Danmark, og en af grundlæggerne Daniel Röder, har udtalt følgende til Magasinet Europa: »Vi er langt fra at være jubeloptimister. Vi kræver også reformer, vi peger på strukturproblemer i EU, vi vil have en debat om EU, så vi kan skabe en handlingsduelig union. Men vi ønsker ikke at opleve et EU, der falder fra hinanden, vi ønsker ikke en renationalisering med toldskranker, handelskrig og måske endda konkrete krigstrusler.«