Landets største vækstdræber er hverken topskat eller aktieskat - det er BMW-syndromet

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvorfor savner otte ud af ti små og mellemstore virksomheder modet eller viljen til at skabe vækst og øget indtjening? Og forstår de, at netop deres manglende mod er en medvirkende årsag til, at udkantsområderne taber økonomisk og beskæftigelsesmæssigt i forhold til f.eks. hovedstaden?

De to spørgsmål trænger sig på, efter at endnu en analyse underbygger det, vi længe har vidst: At nøglen til at skabe vækst og udvikling i små og mellemstore virksomheder (SMV’er) er at ansætte en akademiker.

Det er der desværre alt for få, som gør. Fire femtedele af de danske SMV’er har i dag IKKE en akademiker ansat. Og den nye analyse viser, at det især er virksomhedsejerne i udkantsområderne – Bornholm, Vest- og Sydjylland, Vest- og Sydsjælland og vores eget Nordjylland – som tøver med at byde en højt uddannet medarbejder inden for i virksomheden. Læg mærke til, at det netop er de landsdele, som socioøkonomisk halter efter resten af landet med svagere udvikling i f.eks. beskæftigelse, erhvervsindkomst og værditilvækst.

At det at ansætte en akademiker skaber vækst og flere jobs i de små og mellemstore virksomheder fremgår tydeligt af den ovennævnte nye rapport, hvor analysebureauet Epinion for Djøf og Akademikernes A-kasse har anvendt tal fra Danmarks Statistik til at belyse effekten af den første akademiker i en SMV.

Analysen viser bl.a., at virksomheder, som ansætter en akademiker opnår 41 procent højere vækst over en femårig periode end lignende virksomheder, der ikke tæller en højtuddannet i medarbejderskaren. Virksomheder med en akademiker ansat øger også medarbejderskaren med 4,5 flere ansatte over tre år, hvoraf hovedparten af de ekstra ansættelser er faglærte og ufaglærte. Og endelig har virksomheden to procentpoint højere chance for at overleve.

Tænk engang på potentialet. Omkring 100.000 SMV’er har i dag ingen højtuddannede medarbejdere. Hvis bare en tiendedel af dem ansætter en akademiker, vil det betyde 55.000 nye job over tre år, hvoraf 12.000 ville være faglærte og 14.000 ufaglærte. Værditilvæksten ville skulle tælles i milliarder.

Det er ikke ny viden, at ansættelse af akademikere – og især den første – betyder øget vækst og fremgang for virksomheden. Dansk Industri (DI), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og Ingeniørforeningen (IDA) har alle tidligere fremlagt analyser, der dokumenterer de højtuddannede medarbejderes effekt på SMV’ernes udvikling. En DI-analyse fra 2012 viste f.eks., at virksomheder, der havde gjort brug af den såkaldte Videnpilotordning, havde øget produktiviteten og haft en gennemsnitlig merfortjeneste på 1,1 millioner kroner.

Vi ved også, at arbejdsopgaver, som en akademiker med fordel kunne varetage, eksisterer i mange SMV’er. Da Håndværksrådet sidste år spurgte sine små og mellemstore medlemsvirksomheder, svarede mange af dem, at de havde brug for medarbejdere, der kunne tilføre viden inden for fx salg, markedsføring, it, ledelse og forbedring af forretningsgange. Det er netop, hvad en akademiker tilfører virksomheden. Samtidig kommer en akademiker med et særligt netværk hos f.eks. vidensinstitutioner og offentlige.

Alligevel er det kun et absolut minimalt antal SMV’erne, som hvert år ansætter deres første akademiker. I gennemsnit 1.475 eller 1,3 procent, vurderer Epinion i den nye Djøf-analyse.

Og skepsissen over for højtuddannet personale er størst i yderområderne. På Bornholm har kun 11 procent af SMV’erne ansat en akademiker. I Vestjylland er det 12 procent. I Vest- og Sydsjælland og i Sydjylland 13 procent, mens det i Nordjylland gælder 15 procent. Men i København og i hovedstadens omegn har henholdsvis 36 og 28 procent af de små og mellemstore virksomhedsejere indset nødvendigheden af at give virksomheden et videnbaseret boost. I Nordsjælland og i Østjylland er tallene 24 og 21 procent.

Og forskellen vil øges, hvis den nuværende tendens fortsætter. Procentvis er der nemlig flere SMV’er i København, Københavns omegn, Østjylland og Nordsjælland, der ansætter deres første akademiker, end der er i udkantsområderne.

For de landsdele, hvor væksten i de små og mellemstore virksomheder har så stor betydning for områdets samlede udvikling, er det forstemmende tal. Regeringen kan lempe planloven, udflytte statslige arbejdspladser og sætte andre vækstinitiativer i gang. Men i sidste ende er det i høj grad ejerne af de lokale små og mellemstore virksomheder, der afgør, om et givent område oplever socioøkonomisk fremgang.

Og så længe alt for få af dem har modet til at udvide medarbejderstaben med en akademiker, vil det nødvendige boost i væksten udeblive, og den økonomiske ulighed mellem landsdelene vil øges.

I betragtning af de helt åbenlyse – og veldokumenterede – fordele ved at ansætte en højtuddannet medarbejder, kan det undre, at så få SMV-ejere så gør det. I Håndværksrådets undersøgelse sidste år blev de SMV’er, som ikke ville ansætte en akademiker, spurgt hvorfor. Begrundelserne var fortrinsvis, at det ikke var relevant for virksomheden, at virksomheden primært havde brug for medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse, at der ikke var økonomi til at ansætte flere medarbejdere, og at virksomhedsejeren ikke vidste, hvilke kompetencer en højtuddannet kan bidrage med.

Min påstand er, at mange virksomhedsejere har nået deres personlige mål og befinder sig trygt i en komfortzone med stor BMW og pensionen sikret. Det, kombineret med manglende kendskab til akademikernes kompetencer, bremser ansættelserne.

For nogle SMV-ejere drejer det sig måske også om, at de ikke ønsker at ansætte medarbejdere, som er klogere end dem selv. Men det er en trist misforståelse. De skal netop ikke ansætte en medarbejder, der er klogere end dem selv. De skal ansætte en, som har mere viden.

Det er en sej kamp at komme fordommene og det manglende mod til livs. På Aalborg Universitet (AAU) er vi kendt for vores gode samarbejde med erhvervslivet, og vi arbejder målrettet på at skabe flere kontakter mellem SVM’er og akademikere. Vi forsøger f.eks. at øge de studerendes kendskab til SMV’erne og klæde dem bedre på til at søge job i de små og mellemstore virksomheder. Vi har også et projekt sammen med erhvervsnetværket Væksthus Nordjylland, hvor vi opsøger SMV’erne og bl.a. hjælper med at rekruttere den helt rigtige højtuddannede medarbejder til konkrete opgaver.

Alligevel ser vi hvert år omkring halvdelen af vores dimittender pakke deres viden og deres kompetencer og rejse ud af Nordjylland for at finde arbejde. Ikke fordi der ikke er brug for dem her i regionen. Nordjylland har siden 2009 haft Danmarks laveste økonomiske vækst – 0,5 procent i gennemsnit pr. år mod 2,4 procent i hovedstaden og 1,3 procent på landsplan – så den udvikling og fremgang, de nyudsprungne akademikere kunne bidrage med i virksomhederne, ville bestemt være velkommen.

Nej, dimittenderne flytter, fordi jobbene er i Hovedstadsområdet, og alt for få nordjyske SMV-ejere tør ansætte en højtuddannet medarbejder, selvom det altså ville betyde øget omsætning, beskæftigelse og fortjeneste. Og det samme gør sig gældende i andre udkantsområder.

Til det er der kun en ting at sige: Kære SMV-ejere, kom nu ind i kampen. Hvad holder jer tilbage?

Universiteterne har uddannet de akademikere, I skal bruge. Djøf, DI og andre har dokumenteret værdien af dem. Nu er det op til jer at omsætte deres viden og kompetencer til vækst i både jeres virksomhed og i samfundet omkring dem.

Jeg vil gerne i samarbejde med virksomhederne, politikerne og universiteterne være med til at finde nøglen til åbne dørene til det store vækstpotentiale, som hele Danmark gemmer på.

Per Michael Johansen, rektor på Aalborg Universitet.