Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Pernille Vermund: »Asyl, som adgangsbillet til de vestlige velfærdssamfund, skal afskaffes«

Man kan sagtens være en stærk tilhænger af globalisering og frihandel og samtidig være en skarp modstander af vores udlændinge- og asylpolitik.

Der blæser to vinde gennem Europa i disse år. De skaber et undertryk i de etablerede politiske partier; vælgere flytter sig i store grupper.

Den ene af de to er den voksende bekymring ved konsekvenserne at årtiers migration fra Mellemøsten og Nordafrika. De er kommet som af flygtninge og gæstearbejdere, men er blevet til indvandrere, uden at nogen egentlig ønskede det sådan.

Den anden er den stigende modstand mod globalisering, frihandel og udveksling af arbejdskraft over grænserne, som samles op af partier på både højre- og venstrefløjen. På venstrefløjen i en traditionel antikapitalistisk retorik og på højrefløjen i en gammelkonservativ retorik, herhjemme repræsenteret ved Dansk Folkeparti.

Medierne har rigtig svært ved at skille de to ad, og i den offentlige debat bliver de to strømninger ofte slået sammen til en: Er man kritisk overfor udlændingepolitikken, er man også imod globaliseringen.

Sådan ser jeg ikke på det. For mig er sammenhængen, at netop den totalt forfejlede udlændingepolitik, hvor gæstearbejdere, flygtninge og familiesammenførte gennem 30 år er gjort til indvandrere, er årsagen til, at så mange vender sig imod globaliseringen.

Den forfejlede udlændingepolitik har været dyr for alle de europæiske samfund. Herhjemme har Finansministeriet beregnet, at trækket på de offentlige kasser netto beløber sig til godt 30 milliarder kroner om året.

Den totalt forfejlede udlændingepolitik, hvor gæstearbejdere, flygtninge og familiesammenførte gennem 30 år er gjort til indvandrere, er årsagen til, at så mange vender sig imod globaliseringen.

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige.

De kulturelle udfordringer med parallelsamfund, øget kriminalitet, manglende integration og religiøs radikalisering har sammen med den økonomiske belastning øget den folkelige modstand mod indvandring generelt.

Globaliseringen, den øgede samhandel, specialiseringen og arbejdsdelingen er en udvikling, som gør os rigere, og den indvandring (og udvandring), der følger med globaliseringen er et positivt tegn på, at verden kan blive et bedre sted at leve, hvor den fælles bestræbelse på at øge velstanden bygger bro over kulturelle forskelle og religiøse modsætninger.

Men denne positive historie om globaliseringen og frihandelens gevinster bliver der ikke plads til på grund af den negative historie om den forfejlede udlændingepolitik.

Min bekymring er, at fordi politikerne herhjemme -  og på europæisk plan - nægter at tage fat om nældens rod og løse den første udfordring, vil befolkningerne vende sig imod globaliseringen og bremse vores muligheder for høste gevinsterne. Mit håb er, at vi kan få skabt en forståelse for, at flygtninge og migranter fra Mellemøsten og Nordafrika skal hjælpes, hvor de bor. Asyl, som adgangsbillet til de vestlige velfærdssamfund skal afskaffes.

Det vil være økonomisk fornuftigt, som én skrev i Berlingske forleden: For de 900 kroner det koster om året, at en flygtningedreng går til fodbold i Danmark, kunne vi give fire flygtningefamilier i nærområdet tag over hovedet.

Mit håb er, at vi kan få skabt en forståelse for, at flygtninge og migranter fra Mellemøsten og Nordafrika skal hjælpes, hvor de bor. Asyl, som adgangsbillet til de vestlige velfærdssamfund skal afskaffes.

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige.

Til gengæld skal vi arbejde for, at udvekslingen af arbejdskraft over grænserne bliver mere smidig – både for danskere, der rejser ud i en periode, og for udlændinge, der vil komme her. Koden til at få den negative udvikling vendt til en positiv ligger i et krav om selvforsørgelse, som vi skal stille til alle udlændinge i Danmark. Både til dem, der allerede er her og til dem, der ønsker at komme her til.

Vi kan give dem et fradrag, så de kan forsikre sig privat mod arbejdsløshed, men retten til offentlig forsørgelse bør vi reservere til danske statsborgere. Det vil spare statskassen for tæt ved 30 milliarder kroner, som kan bruges til at sænke skatter og afgifter, som igen vil gøre Danmark til et mere attraktivt land at komme til og arbejde i.

Og så skal vi sørge for, at kriminelle udlændinge bliver udvist konsekvent og efter første dom. Kriminaliteten blandt uintegrerbare udlændinge er den største svøbe for samfundet og er samtidig skyld i, at lovlydige og produktive udlændinge får sværere ved at blive accepteret og føle sig velkomne i Danmark.

Om der er plads til denne nuancering i den offentlige debat, kan jeg godt tvivle på. Men det er forsøget værd!

BRANCHENYT
Læs også