Giv os en kommission til at kulegrave skandalerne i Skat

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Skandalerne i Skat udgør det formentlig største tab af statens penge nogensinde. Det er slemt nok i sig selv. Men hvis et flertal på Christiansborg beslutter sig for ikke at komme til bunds i skandalerne, lære af dem og påtage sig ansvaret, vil det udvikle sig til en monumental demokratisk skandale.

Derfor har jeg stillet et beslutningsforslag om en undersøgelseskommission. Det er det parlamentariske værktøj, som vi har, efter at vi i Alternativet i snart to år har forsøgt at trænge igennem Borgens mure med budskabet.

Opbakningen til selve motoren i vores velfærdssamfund, Skat, har allerede lidt alvorlig skade, og det skal der indlysende placeres et ansvar for. Beslutter et flertal sig i stedet for at forsøge at feje forholdene ind under gulvtæppet, så vil tiltroen til det politiske system lide et knæk, og dem har der i forvejen været rigeligt af.

Hændelsesforløbet strækker sig mange år tilbage og mange forskellige partier har i den periode siddet for enden af bordet i Skatteministeriet. Det handler ikke om enkeltpersoner. Det handler om, at det politiske system står ved sine fejl, tager ansvaret for dem og lærer af dem. Det her må aldrig, aldrig gentage sig, og det skal en kommission sikre.

Grundstenene til skandalerne blev lagt, da effektiviseringsmål for det offentlige bevirkede flere fyringsrunder i Skat. Det er blandt hovedårsagerne til, at fællesskabet er gået glip af potentielt 100 mia. kr. Tænk hvad folkeskolerne, universiteterne, iværksætterne, den grønne omstilling, vores mest udsatte og ikke mindst sundhedssektoren kunne have investeret de penge i.

Det er utroligt, at forløbet indtil videre kun har ført til trængsel ved den politiske håndvask, mens man har ladet ledende embedsmænd tage skraldet alene. Det er ikke i orden. Det vil jeg understrege i de kommende forhandlinger om Skat, hvor nedsættelsen af en kommission er mit ultimative krav. Jeg håber på at kunne skabe ørenlyd for, at en kommission er helt afgørende, hvis tilliden skal genoprettes, så vi igen kan betale vores skat og bidrag til fællesskabet med glæde.

Samtidig er jeg også klar over, at et flertal på Christiansborg lader til at ønske skandalerne glemt og begravet. Derfor skal det politiske pres kombineres med et massivt pres fra borgerne på de partier, borgerne stemmer på. Det håber jeg på at skabe ved at fortælle åbent om vores krav til de kommende forhandlinger. På Skats, på velfærdssamfundets, og på demokratiets vegne håber jeg, at det samlede pres vil få Christiansborg til at lytte.

Det er en demokratisk skandale, hvis vi ikke gør det. For selve troen på, at det nytter at bidrage til den danske statskasse gennem sin skat, ja, den er udfordret. Og når tilliden til fælleskassen er udfordret – så er viljen til velfærdssamfundet det også. Skat udgør fundamentet for den danske velfærdsstat, og derfor skal vi til enhver tid sikre, at skattesystemet har den kapacitet og kompetence, der er brug for.

Beslutningsforslaget om en undersøgelseskommission skal behandles i folketingssalen, og slutteligt skal kommissionen vurdere, om der er retligt grundlag for at placere et juridisk ansvar hos en eller flere personer – og mest af alt i det politiske system. Først bagefter kan vi tro på det nye, der skal sikre fremtidens skattesystem. Desværre ikke før.