Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

»Jeg troede, at bankerne nu endelig ville tilbyde kunderne billig formueforvaltning. Det var naivt«

Det er nu ulovligt for bankerne at snuppe provision, når de placerer kundernes penge i bankens egne investeringsforeninger. Den nye gennemsigtighed bør øge konkurrencen om danskerne sparepenge.

De banker, hvor størstedelen af omkostningerne er skjult, går lidt sværere tider i møde. Og de af os, der ønsker gennemskuelighed, får det lidt bedre. Det er sådan, jeg ser på det provisionsforbud, som nu omsider bliver indført i den finansielle sektor.

Fra 1. juli bliver det forbudt for banker og formueforvaltere at modtage provisioner som en del af en porteføljeplejeordning – fx en private banking-aftale. Hidtil har bankerne fået provision fra de investeringsforeninger, de investerer kundernes penge i; Danske Invest har betalt til Danske Bank, Nordea Invest til Nordea, og så videre. Regningen betales af kunderne i form af et mindre afkast fra investeringsforeningerne – provisionen er gået fra afkastet.

Fremover opkræves hos nogle banker i stedet et gebyr direkte hos kunden. Det nok lidt dyrere, men du kan i det mindste se en større del af, hvad du betaler. Udgør provisionen i dag 0,5 procent – 5.000 kroner pr. million investeret – vil der groft sagt i stedet blive trukket 5.000 kroner på din konto. Jeg troede, at bankerne nu endelig ville tilbyde kunderne billig formueforvaltning. Indrømmet – det var naivt! Ingen banker har mig bekendt advaret deres aktionærer om lavere indtjening. Men det at omkring en fjerdedel af regningen nu kan ses skal nok gøre sin virkning efterhånden.

Den nye lov er selvfølgelig rigtig god for uafhængige rådgivere og forvaltere som os. Vi sender jo allerede i dag vores kunder en klar og tydelig regning, så de kan se størstedelen af de samlede omkostninger. Men tænk, at Danmark virkelig skulle tvinges af EU til at gennemføre dette her – via det såkaldte Mifid-direktiv. Men nu er det sket, og hurra for det.

Hvor kommer kunderne så til at søge hen? Til dem, der står for gennemskuelighed og lave omkostninger. Dem, der ikke er for grådige med gebyrerne, og som ikke nødvendigvis anbefaler deres egne fonde.

Investeringskunder skal nemlig forholde sig mere direkte til, hvad de egentlig har fået for de penge, de har betalt i honorar. Det vil tage tid: Folk skal lige opdage, at de rent faktisk nu ser en regning med en del af omkostningerne. I de store banker er det i dag praksis, at alle kundens værdipapirer bliver udskiftet omkring otte gange på ti år. Det belaster kundens afkast med omkostninger. Desværre er de omkostninger stadig svære at få øje på.

I de store banker er det i dag praksis, at alle kundens værdipapirer bliver udskiftet omkring otte gange på ti år. Det belaster kundens afkast med omkostninger.

Rune Wagenitz Sørensen, rådgiver i formueplejeselskabet Miranova.

Men fat mod. Jeg påstår at have set dokumentation for, at kundernes afkast skabt af de store banker over tid har fået en dragt prygl af en ganske simpel billig indeksfond, når alle omkostninger er trukket fra. Det er altså ikke svært at få et højere afkast.

Jeg har hørt det rygte, at mange ansatte i finanssektoren ikke køber de fonde, som deres egne banker tilbyder kunderne. De ansatte foretrækker billige fonde. Det er sikkert kun et dumt rygte. Men nedenfor ses i hvert fald et skærmbillede af min pension. Jeg tager den medicin, jeg udskriver til mine kunder – jeg bruger billige indeksfonde.

BRANCHENYT
Læs også