Det er ikke fordi, at det er digitalt. Det er fordi, at det er noget lort

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Kritikken hagler ned over offentlige it-systemer i disse måneder, og private virksomheder mærker angiveligt også lugten af rådne tomater. ”Digital kvalme” hedder fænomenet. Når kunder og brugere præsenteres for nye digitale selvbetjeningssystemer, bliver der stille. Også selv om alt virker, teknisk set. De siger ikke noget.

Til gengæld blev der råbt igennem på IT-Universitetet i København forleden. Det er sjældent, at man bliver klogere af at overvære et skænderi. Men her kom så undtagelsen. Skænderiet handlede netop om offentlig it og var i sjælden grad oplysende. Fremtiden er som bekendt digital, så der burde faktisk have været mødepligt for alle i dansk erhvervsliv i Auditorium 1 i onsdags.

I det blå ringhjørne: Professor og ph.d. på Copenhagen Business School Kim Normann Andersen.

I det røde ringhjørne: Lars Frelle-Petersen, der er direktør for statens digitaliseringsmyndighed, Digitaliseringsstyrelsen.

Kim Normann Andersen lagde ud med en hurtig et-to-kombination, som han har brugt flere gange før, nemlig budskabet om, at det offentlige bør fratages udviklingen af større it-systemer. Den opgave skal placeres i private virksomheder. Grunden er, ifølge CBS-professoren, at staten har vist sig uduelig til at styre it-udvikling. Det er stort set umuligt at finde et større statsligt it-projekt, hvor budgettet eller tidsrammen ikke er skredet. Skatteyderne ender med regningen, fordi private it-leverandører udnytter inkompetencen hos de offentligt ansatte it-projektledere til at udskrive faktura på faktura.

Lars Frelle-Petersen huggede tilbage med et verbalt hook, der vist ikke er leveret af en embedsmand fra Finansministeriet nogensinde før:

”Jeg er ked af sige det, men der er intet af det, du siger, der er rigtigt. Det har ikke bund i virkeligheden, der er ikke forskningsmæssigt belæg for det, og vi kan ikke bruge det til noget. Du har ganske enkelt ikke noget tøj på.”

Herefter opremsede direktøren for Digitaliseringsstyrelsen it-projekt efter it-projekt, som efter hans opfattelse er mundet ud i fortrinlige løsninger, og som efter Digitaliseringsstyrelsens målinger har et flertal af tilfredse brugere. Men han nævnte også it-systemer, der var kørt i grøften, og at man jo ikke måtte glemme, at andre store anlægsprojekter, for eksempel Storebæltsbroen, også krævede mere tid og flere penge end først forventet.

Begge boksere sætter stød ind, der er værd at se i slow motion.

Kim Normann Andersen har en giftig pointe i, at der er én part, der er den sikre taber, når digitalisering ikke lykkes. Taberne er dem, der skal betale lønnen til projektlederne og honoraret til it-konsulenterne. Taberne i det offentlige system er skatteyderne. I private virksomheder er taberne aktionærerne og kunderne, der skal betale gennem lavere udbytter og højere priser.

På samme måde kan man ikke modsige Lars Frelle-Petersen, når han påpeger, at en del offentlige it-systemer faktisk fungerer. NemID for eksempel. I irritation over det tog, der er forsinket, er det nemt at overse de tog, der holder køreplanen.

Midt i bokseringen er der så et felt, hvor mændene i blåt eller rødt hjørne ikke har udvekslet slag. I det felt har blandt andet den digitale kvalme sit ophav. Kvalmen kommer både af processen og resultatet. Ingen spørger borgerne/kunderne, om de vil have digitale selvbetjeningssystemer. Tværtimod. Den strategi, der anvendes af både offentlige myndigheder og private virksomheder, er at få borgerne/kunderne over på den digitale løsning ved at lukke alternative løsninger ned. Det gøres så uendeligt besværligt og/eller urimeligt dyrt at bruge den ikke-digitale mulighed for betjening, at borgeren/kunden intet valg har. Så er der resultatet. Resultatet af digitalisering er ofte, at besværet og tidsforbruget på at få en transaktion til at lykkes overgår til borgeren/kunden. Det er derfor, at uendelige mængder digital post aldrig bliver læst. Hvem vil finde nøglekortet frem, logge på borger.dk og vente på, at alt spiller for at læse en meddelelse om, at kommunen overvejer ny lokalplan ?

I det samme felt er står den tilsyneladende manglende læringskurve. Hvis det var motorvejsbroer, og ikke it-systemer, der var tale om, ville man så acceptere, at motorvejsbro efter motorvejsbro blev bygget og styrtede sammen ? Aldrig. Der er ikke længere fingre nok til at opremse de offentlige it-projekter, der er endt som fiaskoer – og det bliver ved - også i private og halvprivate virksomheder. ATP roder med it-systemer sammen med KMD, der har været nødlidende fra starten. Tænk hvis Carlsberg i årevis leverede guldøl til børnehaver og hindbærbrus til bodegaer. Ved en beklagelig fejl.

Så er det fordi, at noget er digitalt, at der lyder brok og beklagelser ? Nej. Det er fordi, at det ofte er noget lort.

Anders Heide Mortensen er erhvervspolitisk kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.