Debat
0

Salatkrise og benzinpriser gør det dyrere at være dansker

Langt hen ad vejen skal vi faktisk hilse kommende prisstigninger velkomne. Danskerne kan roligt lægge bøffer på grillen til sommer og åbne rødvinen, på trods af at de er blevet lidt dyrere.

Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank

Måske har du bemærket, at det er blevet lidt dyrere at fylde kurven i supermarkedet og at der skal lægges flere penge til brændstof, når bilen skal fyldes op. I så fald er der en rigtig god forklaring: for første gang i 4 år er inflationen her i 2017 kommet over en procent og der er flere prisstigninger i vente.

De seneste tal for april måned viste, at forbrugerpriserne er steget med 1,1 procent over det seneste år og vi forventer, at den opadgående trend fortsætter i anden halvdel af året, så vi når en samlet inflation på 1,3 pct. i år. Det er væsentlig større prisstigninger, end vi har været vant til: i 2016 var inflationen blot 0,5 pct. og i 2015 0,4 pct.

Alt i alt har det seneste års prisstigninger gjort privatforbruget 4700 kr. dyrere om året for en typisk familie. 

Det særligt priserne på fødevarer samt energipriserne, der har gjort det dyrere at være dansker. Priserne på fødevarer er steget med 2,0 pct. det seneste år mens priserne på energi ligger 9,9 pct. højere. Det skyldes blandt andet at fødevarepriserne er steget i kraft af den såkaldte ”salatkrise”, hvor meget koldt vejr i Sydeuropa har gjort, at høsten er blevet dårligere end ventet. Desuden er energipriserne steget som følge af en højere oliepris. For en gennemsnitlig familie med børn betyder det, at de i dag skal bruge 1100 kr. mere om året på fødevarer end for et år siden og 3800 kr. mere på energi. Alt i alt har det seneste års prisstigninger gjort privatforbruget 4700 kr. dyrere om året for en typisk familie. 

Betyder det så at en almindelig dansk familie bliver fattigere i år? Den glædelige nyhed er, at det gør det ikke – tværtimod.

Hvis vi får ret i at inflationen i år vil lande på 1,3 pct., så skal familien bruge 5500 kr. mere på at købe de samme varer og tjenester som sidste år. Men den gode nyhed er, at indkomsterne står til at stige endnu mere. Løninflationen står i år til at passere de 2 pct. og det betyder for en almindelig familie med børn, at lønindkomsten efter skat stiger med omtrent 8.500 kr. Med andre ord, så har en gennemsnitlig dansk familie flere penge til forbrug i år end sidste år.

Langt hen ad vejen skal vi faktisk hilse kommende prisstigninger velkomne.

Læg dertil at beskæftigelsen er stigende, boligformuerne kryber opad og at de danske husholdninger i gennemsnit har været meget forsigtige de seneste år. Det giver alt i alt et rigtig godt afsæt for et stærkt privatforbrug i år.  

Langt hen ad vejen skal vi faktisk hilse kommende prisstigninger velkomne. Stigende priser er typisk et tegn på at det går bedre i dansk og global økonomi. Når priserne stiger er det traditionelt et udtryk for, at ledigheden er på vej ned. Det er fordi virksomhederne normalt sætter lønningerne op i takt med, at det bliver sværere at rekruttere nye medarbejdere. Det giver naturligvis virksomhederne højere omkostninger, hvorfor de sætter deres priser op.

Danskerne kan altså roligt ligge bøffer på grillen til sommer og åbne rødvinen, på trods af at de er blevet lidt dyrere.

BRANCHENYT
Læs også