Hvordan skal det gå, når 12-tals-generationen kommer ud på arbejdsmarkedet?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

De er ikke bare gode i min søns parallelklasse. De er lige gode.

Ni ud af ti fik 12 ved en eksamen forleden dag. Den absolutte topkarakter. Det er den karakter, der gives for ”den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler”. Citeret fra Undervisningsministeriets bekendtgørelse.

De er altså ikke bare ”fremragende” i klassen. Det er bedre endnu: De er ”lige fremragende”. Ingen stikker ud. Alle får 12. Alle er lige.

Jeg tillader mig derfor at bringe en lille særmelding til dansk erhvervsliv: Gør jer klar. Noget væsentligt er på vej til at ske.

Det her tror jeg ikke engang, at regeringens Disruptionråd har tænkt over. Disruptionrådet er det udvalg, hvor man skal være fyldt 45 år og have guldplomber i tænderne for at være med til at kigge ind i fremtiden. Jeg tvivler på, at de har tænkt over, hvordan 12-tals-generationen kan vende bunden i vejret på en virksomhed.

For at starte et sted: Unge, der vokser op i Danmarks fedeste smørhuller, vokser op med en karakterskala, som i praksis kun har to karakterer: 12 og ikke-12. Ikke-12 anvendes til at markere, at en præstation helt undtagelsesvis ikke har været ”fremragende”.

Oversat til disruption-dansk: Fremtidens (akademiske) medarbejdere forventer at få ”12” af deres virksomhed. Ellers, har de lært, er noget helt galt. Enten er man ”fremragende” eller ”ikke-fremragende”. 12-tals-segmentet har under uddannelsen igen og igen fået bevis på at være ”fremragende”. Derfor et det absolut bedste deres default-forventning. De ser ikke årlige løntillæg, forfremmelser og tilbud om ønskejobs i udlandet som en belønning. Det er grundtilstanden. Det naturlige. Den logiske bekræftelse på at levere til karakteren 12. Alt andet er ”ikke-12”. Hvis man ikke honoreres og behandles som en topmedarbejder, har man fået ”ikke-12” af sin virksomhed – den klare markering af en ikke fremragende præstation. Ud. Væk. Videre.

Og tingene bliver endnu mere disruptet.

De 90 procent, der fik 12 i min søns parallelklasse, har under deres uddannelse fået bevis på bevis på at levere på topniveau. Det bedste. ”Den fremragende præstation med ingen eller få uvæsentlige mangler”.

Paradokset er, at når ni ud af ti får 12, er man ikke specielt fremragende eller enestående. Man fik sat en pil i skiven, hvor den røde plet er på størrelse med et serveringsfad. Men til lykke med den.

Spørgsmålet er så, hvad erhvervslivet kan bruge oceanet af 12-taller til. Mit gæt er: Ingenting. Den absolutte topkarakter efter Undervisningsministeriets målestok er lige så brugbar at navigere efter som solen på en regnvejrsdag. Og hvad med de unge, der tager bad i 12-taller i disse dage? Er der nogen, der har sagt til dem, at det på ingen måde er ni ud af ti, der bliver direktører, departementschefer, forskere, ministre, topadvokater, chefredaktører eller starter succesfulde virksomheder? Vi taler én ud af titusind. Resten af dem, der hele deres ungdom har fået bekræftelse på at præstere på topniveau, skal finde ud af noget andet.

Og min egen søn? Jotak. Han fik 12 i går. To gange.

Anders Heide Mortensen er erhvervspolitisk kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.