Fortsæt til indhold

Folkemødet må udvikle eller afvikle sig

Folkemødet er i gang, og med solskin og godt vejr tegner alt til endnu en succes. Men spørgsmålet er, om det nuværende format egner sig til den vækst, som tilsyneladende ikke vil stoppe.

Debat
Mads Christian Esbensen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Mads Christian Esbensen, klummeskribent, forfatter og partner i Policy Group.

Folkemødet er en succes på mange parametre. Målt på antallet af deltagere og antallet af arrangementer slår Folkemødet meget positivt ud. Men for de hærdede Folkemødet-deltagere som har været her til alle 7 år, er der grundlæggende ikke den store forskel på måden og formen, selv om der er en enorm forskel i antallet af arrangementer.

Officielt er der over 3000 registrerede arrangementer i 2017. Det er vel og mærke fra et udgangspunkt fra 250 det første år i 2012, og 2724 sidste år. Deltagertallet er også vokset eksplosivt fra 10.000 i 2012 til forventet langt over 100.000 i år.

Men ikke desto mindre er der i både måden arrangementerne bliver lanceret, markedsført og gennemført en umiskendelig følelse af deja-vu over at komme tilbage.

Det er også en del af charmen at ens stamrestaurant stadig servere det man fik i 2012, men udfordringen er en anden, og har ikke at gøre med forhold organisationen bag Folkemødet kan gøre så meget ved.

Det handler om måden som arrangementerne bliver afholdt på, og deres fokus eller mangel på samme. Der er utroligt få innovative koncepter eller nogen variation i både varighed og set up for arrangementerne. Det kan bekræftes ved et kort blik på Folkemødet app, og her ses at alt konceptmæssigt ligner meget af det samme.

Det er ganske enkelte kedeligt, og det vil få et stigende antal politikere til at melde fra. Allerede i dag er Folkemødet ikke et sted hvor alle medlemmer af Folketinget uanet hvad, deltager i, og der er desværre mange der vælger at blive hjemme allerede nu. Ærgerlig men forstålig. Man kan ikke fortænke en folketingspolitker der har haft et ekstremt travlt folketingsår i at melde afbud, når han/hun bliver invitere til over 100 arrangementer der måske har lidt forskellige indholdsmæssige indhold, men i sin form og funktion er det samme.

Inviteret med en overskrift på et arrangement som er intetsigende, et par oplæg fra uforberedte oplægsholdere, en semikendt moderator og lidt debat i et kedeligt telt. Come on.

Derfor bør alle arrangørerne af Folkemødet tage sig sammen, og gentænke og udfordre sig selv gevaldigt . Hvor er de arrangementer som totalt vender tingede på hoved, og både i forhold til varighed og form og indhold gør tingende anerledes.

Det er ikke Folkemødets arrangører man kan klandre for den mangel. Det er de organisationer som afholder arrangementernes ansvars at gentænke det hele. Alle muligheder er åbne, og det kræver bare mod, vilje og lidt evner.

Fornyer dem der er fundamentet i folkemødet – nemlig arrangørerne sig – vil ingen politikere ende med at komme – og så vil folkemødet dø. Der er kun et valg for folkemødet. Udvikling eller afvikling.

Artiklens emner
Mads Christian Esbensen