Du bliver, hvor du surfer
Nogle af landets yderområder misser oplagte vækstmuligheder pga. dårligt bredbånd. Det skal der gøres noget ved, skriver Steffen Damsgaard, Kræn Østergård Nielsen og Rasmus Helmich.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
’Du bliver, hvad du spiser’ – det er de færreste danskere efterhånden i tvivl om. En moderne omskrivning inden for det teknologiske felt kunne være: ’Du browser, som du bor’ – for der er i dag stor forskel på, hvor hurtigt internetbrowseren reagerer i de forskellige landsdele.
I dag lever cirka hver sjette husstand fortsat ikke op til den politiske målsætning om hurtigt bredbånd til alle danskere i 2020, som Folketinget vedtog i 2013. Det svarer til omkring 300.000 danskere.
Yderområder misser vækstmuligheder. Er det virkelig et problem, spørger du måske dig selv? Ja, det er det. For nogle af landets yderområder misser oplagte vækstmuligheder.
Mange små virksomheder etablerer sig ikke i et område, hvor infrastrukturen er dårlig. Det gælder både gas, vand, varme og netforbindelse. Det er for dyrt at få installeret en hurtig fiberforbindelse med en lille indtægt. Derfor vælger flere at flytte til et område, hvor de får det hele serveret.
Forestil dig grafikeren, som skal overføre store filer, eller landmanden, som drømmer om at indføre robotteknologi til fodring af sine kreaturer. Det er meget svært at overleve som virksomhed i dag med en langsom kobberforbindelse. Ikke mindst hvis man udbyder onlineservices. Desuden viser erfaringer, at jo hurtigere forbindelse virksomhederne har, desto bedre bliver de til at tænke webydelser ind i forretningen.
Et andet perspektiv er udkantskommunerne, der ikke kan levere de digitale muligheder, borgerne drømmer om – og som andre kommuner har udrullet for længst. Eller hvad med regionen, som gerne vil tilbyde telemedicin til yderområderne?
Kigger vi frem til 2020, så er der meget lidt, der peger på, at alle yderområder bliver forsynet med moderne bredbånd. Den væsentligste grund er, at der er for mange tyndt befolkede områder, hvor teleindustrien ikke kan tjene sin investering hjem.
Derfor er det i udgangspunktet også positivt, at regeringen har valgt at oprette en bredbåndspulje for at sætte skub i bredbåndshastigheden i Danmark. Men med et budget på blot 200 mio. kr. over fire år synes initiativet at lugte lidt af symbolpolitik. Det er slet ikke nok til at afhjælpe problemet.
Til sammenligning udarbejdede Netplan i 2016 en analyse, der viste, at hvis 95 pct. af danskerne skal have 100/30 Mbit. fibernet, vil det koste 3,5 mia. kr. Skal det faste bredbånd nå ud til alle danskere, når beløbet op på 8 mia. kr.
Men der er også et andet problem med bredbåndspuljen. Jyllands-Posten beskrev for nylig, hvordan bredbåndspuljen har givet penge til antenneforeninger i hovedstadsområdet. Det efterlader ikke meget tilbage til udkantsområderne. Således fik kun tre yderkommuner, nemlig Slagelse, Vordingborg og Svendborg, støtte til bedre bredbånd i 2016.
En langt mere effektiv metode end bredbåndspuljen ville være at give erhvervslivet et større incitament til at få lagt fibernet ind. Det kunne eksempelvis være gennem et tilslutningsfradrag, som tidligere har været en mulighed.
Der er stadig lang vej igen, før alle danskere kan surfe med fuld hastighed i 2020, men skaber man investeringsincitamenter for erhvervslivet, vil en langt større del af Danmark kunne tage del i den digitale fremtid, hurtigere end bredbåndspuljen tillader.
Af Steffen Damsgaard, formand for Landsbyernes Fællesorganisation, Kræn Østergård Nielsen, teknologidirektør i Coop og Rasmus Helmich, administrerende direktør, Nianet.
