Fortsæt til indhold

Brug en time eller to og tjen til drømmeferien eller sommerhuset

Det kan godt betale sig at gå kritisk til sin bank, hvis man vil sikre sig ikke at betale for meget i omkostninger, når man investerer via investeringsforeninger.

Debat
Kim Fournais, stifter og adm. direktør, Saxo Bank.

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Kim Fournais, Stifter og adminstrerende direktør af Saxo Bank. Foto: Saxo Bank.

I mange år har medier og myndigheder dokumenteret, at danske investeringsforeninger over en bred kam er for dyre og ikke leverer det forventede merafkast, der skulle retfærdiggøre den høje pris.

Samtidig er formuen investeret i investeringsfonde i Danmark steget og er nu på ca. 2.300 mia. kr., hvilket er mere end det danske bnp. Hvordan sådanne enorme summer forvaltes – og til hvilken pris – er altafgørende for vores lille kongerige.

Zoomer man ind på de fonde, der primært henvender sig til forbrugere, er formuen ligeledes steget de seneste mange år til over 800 mia. kr. og samtidig er den gennemsnitlige årlige omkostningsprocent steget til knap 1,6 pct. for aktiefonde, viser Finanstilsynets seneste opgørelse.

Der kan naturligvis findes rigtig gode investeringsforeninger, og der er en god grund til, at danske forbrugere vælger at placere deres penge i fonde, eksempelvis større diversificering af deres investeringer og en mindre arbejdsbyrde i forhold til selv at sammensætte og passe en bred portefølje.

Men skal gode råd virkelig være så dyre? I dag betaler danske forbrugere op mod 10 mia. kr. om året for at forvalte deres penge hos danske investeringsforeninger, hvilket er lige under, hvad vi betaler i ejendomsværdiskat hvert år.

Kast derfor et kritisk blik på dine investeringer og ikke mindst omkostningerne. Du kan med en formiddags arbejde hæve dit langsigtede afkast med, hvad der svarer til en jordomrejse eller et sommerhus.

Forbrugerrådet har vist, at et ganske almindeligt ægtepar endte med at betale, hvad der svarede til deres drømmerejse, i blot ét enkelt gebyr, formidlingsprovisionen.

Forbrugerrådet viste også, at ægteparret kunne have sparet 150.000 kr. i omkostninger, hvis de havde valgt en billigere løsning for kapitalforvaltning.

Der er nemlig ingen grund til, at det skal være så dyrt at spørge banken: »Hvad skal jeg gøre med mine penge?« Når det kommer til kapitalforvaltning, er billigere ofte bedre. De høje omkostninger tages direkte fra det afkast, der ellers vil tilfalde opsparing hos forbrugeren, og over en længere årrække bliver det til rigtig mange penge, som Forbrugerrådets opgørelse viser.

Der er billige alternativer tilgængelige for forbrugerne, men de ender kun sjældent i forbrugernes porteføljer. Mens prisbillige alternativer til aktive investeringsforeninger, som indeksfonde, vinder kraftigt frem i udlandet, halter vi gevaldigt efter i Danmark. De billige indeksfonde har over en årrække vundet markedsandele fra de aktive fonde og udgjorde i slutningen af 2016 næsten 22 pct. af det globale investeringsfondsmarked ifølge Finanstilsynet. I Danmark fylder de mindre end 5 pct.

Udenlandske indeksfonde som ETF’er er blevet allemandseje i de lande, vi normalt sammenligner os med. ETF’er er passive indeksfonde, der følger eksempelvis et aktieindeks og dermed alene vil give det markedsafkast, som indekset leverer. Hvilket ofte er bedre end det, de aktive investeringsforeninger kan levere, når de høje omkostninger er trukket fra.

ETF’erne er for alvor slået i gennem netop på grund af deres meget lave omkostninger. En ETF der følger et amerikansk aktieindeks, koster 0,07 pct. om året, mens lignende investeringsforeninger med fokus på amerikanske aktier koster 1,5-2 pct. i ÅOP. Derfor har den legendariske investor Warren Buffet da også gjort det klart, at hans formue skal forvaltes i netop en indeksfond, når han er gået bort.

I Saxo Bank har vi ud over aktiv handel og investering længe haft fokus på at bruge vores teknologiske fundament til kapitalforvaltningsløsninger. Og vi oplever ofte, at nye kunder bliver meget overraskede over, hvad de egentlig har betalt gennem årene for at have spurgt banken »hvad skal jeg gøre med mine penge?«

Ny regulering og nye digitale løsninger kan gøre en del, men spørg selv din bank, hvad du egentlig betaler i omkostninger for at få dine penge til at yngle. Og bed gerne om svaret i kroner og øre. Kig så på nogle af de billigere alternativer, der eksempelvis er baseret på ETF’er. Den halve dag i sommerferien, du bruger på at kigge dine investeringer efter i sømmene og eventuelt flytte til et billigere alternativ, kan betale for drømmeferien eller et sommerhus.

Af Kim Fournais, stifter og administrerende direktør, Saxo Bank.

Artiklens emner
Saxo Bank
Forbrugerrådet