Forsiden af pensionsmedaljen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det er ingen hemmelighed, at vi i Venstre har arbejdet hårdt for at få gennemført en generel stigning i pensionsalderen fra 67 til 67,5 år fra 2025 for at imødekomme de udfordringer, vi står over for, når flere i de kommende år går på pension og færre er aktive på arbejdsmarkedet. Heldigvis lever danskerne væsentligt længere end for blot få år siden, men det betyder samtidig, at de store generationer på arbejdsmarkedet afløses af markant mindre generationer. En udvikling der betyder, at danskerne fremover vil være flere år på pension, og at arbejdsstyrken bliver mærkbart mindre. Derfor er det også vigtigt, at vi fra politisk side allerede nu griber ind. Ikke med store og pludselige omvæltninger, men med relativt mindre justeringer med lang indfasningstid.

Desværre viste det sig, at der ikke var et flertal i Folketinget, som var villige til at tage det ansvar og hæve pensionsalderen med få måneder. Det var på trods af, at både Radikale Venstre og Socialdemokratiet var med til at vedtage Velfærdsaftalen fra 2006, hvor vi var enige om at indføre en gradvis stigning i pensionsalderen i takt med, at vi lever længere og længere.

Regeringen har derfor været nødt til at kigge efter alternative løsninger for at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er nødvendigt, hvis vi også skal have et godt velfærdssamfund til næste generation. Og her mener jeg, at den nye pensionsaftale er et ganske fornuftigt skridt i den rigtige retning. For nok er der blandt danskerne et flertal, der ikke ønske at arbejde længere, når de bliver spurgt i diverse meningsmålinger. Det forstår man jo godt. Men hvis danskerne blev spurgt, om de ville lægge et par ekstra måneder på arbejdsmarkedet, mod at der til gengæld var ekstra milliarder til deres børn og børnebørns daginstitutioner og skoler samt ældrepleje og sundhed, så var svaret nok et andet. Det er jo forsiden af pensionsmedaljen.

I Danmark er vi internationalt anerkendt for at have et af verdens bedste pensionssystemer. Men desværre har det vist sig, at alt for få danskere sparer op til deres pension. Omkring 750.000 danskere sparer slet ikke – eller kun i begrænset omfang op til deres pension. For mange kan det ganske enkelt ikke betale sig rent økonomisk at spare op. Det såkaldte samspilsproblem betyder nemlig, at man med en stor pensionsopsparing får mindre i offentlig ydelse til sin pension.

Det må og skal altid være mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet og selv spare op frem for at modtage penge fra det offentlige.

Med den nye pensionsaftale har vi derfor gjort det mere attraktivt at indbetale til pension i den sidste del af arbejdslivet, hvor vi ved, at udfordringen er størst. Og vi har afsat 2,4 milliarder kroner til at sænke skatten på pensionsindbetalinger, så vi øger incitamentet til at indbetale pension gennem hele arbejdslivet. Samlet set er det vores forventning, at initiativerne i aftalen vil øge beskæftigelsen blandt de ældre med 5.000-10.000 frem til år 2025.

Men vi er ikke i mål endnu. Den nye pensionsaftale er kun første skridt på vejen til at løse udfordringerne omkring pension. Allerede til efteråret fortsætter vi arbejdet med at styrke pensionssystemet, hvor vi gennem flere nye initiativer vil øge tilskyndelsen til at arbejde.