Debat

Hvor global en leder tror du selv, at du er?

Mange danske virksomheder tøver med at kalde sig selv globale, selv om de har f.eks. forretningspartnere eller medarbejdere i andre lande. Jo mere bevidst, ledelsen bliver om virksomhedens tilstedeværelse i udlandet, desto bedre mulighed har den for at forberede sig på udfordringerne fra globaliseringen.

Global Leadership Academy – et samarbejde mellem CBS, Dansk Industri og en række internationalt/globalt arbejdende danske virksomheder støttet af Industriens Fond – lægger hen over sommeren sidste hånd på værktøjsbogen ”Få greb om global ledelse – værktøjer til next practice”, der udkommer i oktober i år.

Håndbogen sammenfatter de erfaringer, som akademiets medlemmer – forskere og praktikere – i fællesskab gennem seks år har samlet sig om udfordringer og muligheder ved at bedrive global ledelse fra et dansk afsæt.

Bogen henvender sig primært til dem, der udøver global ledelse; sekundært til personer der arbejder med at facilitere og professionalisere global ledelse. Men hvem er så egentlig disse personer? Og er du – måske uden at vide det – faktisk en af dem, der ville have glæde af bogen såvel som at opøve den type af praktiske globale færdigheder, som håndbogen sigter mod at understøtte?

Klummens titel – en lidt kæk omskrivning af punchlinen fra Danmarks selvudnævnte royale ugeblad, Billed-Bladet – indikerer, at danske globale ledere ikke nødvendigvis skilter med deres globale arbejde – eller overhovedet ser sig selv som globale. En lidt spidsfindig, men ikke desto mindre central pointe fra akademiets arbejde er nemlig den, at det kan være svært at identificere de globale ledere.

Jeg har to mand siddende i Polen, og så har jeg fem i Indien. Jeg ved ikke, om det ligefrem er global ledelse, men det er i hvert fald bøvlet.

Dansk leder

Mange af de ledere, som akademiet så som hørende til målgruppen, og som helt klart ud fra en lærebogsdefinition gebærder sig globalt, betragter ikke nødvendigvis sig selv som hørende til den kategori – eller som en dansk global leder udtrykte det sidste sommer: »Jeg har to mand siddende i Polen, og så har jeg fem i Indien. Jeg ved ikke, om det ligefrem er global ledelse, men det er i hvert fald bøvlet.«

Populationen af globale ledere i Danmark lider måske af en slags ”globaliseringsmørketal”, idet det reelle antal er meget større, end man umiddelbart får indtryk af.

Vi kan kun gisne om, hvad der er årsag til dette, men måske det skyldes en form for jantelov eller præstationsangst om det globale – man vil måske nødig puste sig op og dermed også gøre sig ”finere” og mere global, end man egentlig er ... Og hvis man flyver lidt under radarhøjde med det globale, behøver man jo heller ikke beskæftige sig så meget med det eller være bekymret over at fejle ...

Uanset hvad, vi kalder det, efterspørger mange ledere mere støtte og facilitering af, at de bedre kan udfylde deres lederrolle i en global virkelighed.

Rikke Kristine Nielsen, , PhD, adjunkt ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet i København

Mange danske globale ledere italesætter ikke sig selv som ”globale”, men forholder sig snarere til det globale på arbejdsopgaveniveau (ikke identitets- eller rolleniveau) i let underspillet i stil med: »Okay, så er der også lige er nogle medarbejdere i Ungarn« eller »nåh ja, forresten, jeg er også med i et internationalt projekt om implementeringen af vores nye salgsstyringssystem«.

Mange danske virksomheder står i et vadested, hvor mange års internationalt/multinationalt virke bevæger sig i retning af mere helhedsorienterede governancemodeller, hvor tværgående samarbejde i globale arbejdsprocesser og fælles ”customer journeys” på tværs af landegrænser afkræver en ny form for globalt samarbejde – uanset hvor mange lande virksomheden er repræsenteret i.

Kritisk masse i global ledelse handler ikke om antallet af lande og krydsning af fysiske grænsebomme – det er mere relevant at se på opgavevaretagelse, beslutningssystemer og arbejdsprocesser som markører for, hvornår man er ”global”.

Danmark har mange ”globale virksomheder”, som vi imidlertid ikke ofte hører italesat som "globale”.

Akademiets erfaringer peger på, at vi med fordel kan tale om og arbejde med det globale på en måde, så flere af denne type virksomheder føler sig inkluderet – og dermed også animeres til at klæde sig bedre på til de muligheder og udfordringer, det globale bringer med sig.

Uanset hvad, vi kalder det, efterspørger mange ledere mere støtte og facilitering af, at de bedre kan udfylde deres lederrolle i en global virkelighed. Kom frit frem – man har lov til at være lidt global.

Læs også