Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Asien fyrer op under kulforbruget

Troede man, at forbruget af kul var på vej ned overalt i verden, kan man få opdateret sin virkelighedsopfattelse ved at se mod øst.

Bruttonationalprodukterne er brandvarme. Væksten buldrer af sted.

Milliarder af asiater får køleskab, aircondition og elektrisk lys.

Det kræver energi, og der er stadig intet i verden så billigt og effektivt som kul. Det er de barske realiteter bag den kendsgerning, at det globale kulforbrug fortsat stiger og vil gøre det i en rum tid fremover, uanset hvor mange vindmøller, solfarme eller naturgas terminaler der opføres i de kommende år.

Hvis man tror på menneskeskabte klimaforandringer og kul som en faktor, er Kina og Indien de store syndere. Det er allerede verdens to største forbrugere. Men i det kendte fremtidige scenarie spiller andre asiatiske lande også en betydelig rolle.

Ifølge den britiske tænketank Energy and Climate Intelligence Unit toppes verdensranglisten over nye kulfyrede kraftværker af fire asiatiske lande. Af klodens samlede regnskab på 2.457 projekter, der enten er i gang eller planlagt, står Kina, Indien, Indonesien og Vietnam tilsammen for 1.824. Selv om der stadig hviler en vis usikkerhed om omfanget, er der ingen tvivl om, at forbruget og antallet af værker vil stige. Både reelt og procentuelt.

Det ligger fast, at der fortsat vil komme mere kul på den asiatiske energiproduktion i mange år fremover.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

Tendensen er klar, selv om tallene ændres løbende. F.eks. har Kina alene i år besluttet at nedlægge over 100 enheder og har nedlagt forbud mod opførelse af nye i 29 provinser. Men det ændrer ikke ved, at Kina er den største forbruger, producent og importør.

Energy and Climate Intelligence Unit konstaterer, at der i øjeblikket opføres 384 kraftværker i Kina, og at der er 795 på tegnebrættet. For Indien er tallene 149 og 297, for Indonesien 32 og 87 og for Vietnam 24 og 56.

På den asiatiske kulsektors store årlige konference i sidste måned på Bali var eksperterne fra branchen kun i tvivl om, hvad vej de politiske vinde blæser.

Ingen ser dog et faldende forbrug i kortene, uanset hvordan den grønne bølge udvikler sig. I hvert fald ikke på denne side af 2020. Derimod kan der ske forskellige former for omlægninger, f.eks. fra indonesisk til australsk kul med forskellig renhed og affaldsstoffer.

Desuden er det store spørgsmål, som shipping-industrien stiller sig, hvor meget af forbruget der skal sejles ind fra de to store producenter, Australien og Indonesien, til de to store forbrugere, Kina og Indien. Australien og Indonesien leverer omkring 43 pct. af al importeret kul til Kina.

Kina tog sidste år en drastisk beslutning om at reducere antallet af arbejdsdage i de nationale kulminer fra 330 til 270. Det førte til højere priser og en dramatisk stigning i importen på 25 pct. til 255 millioner tons. Denne stigende kurve er fortsat i de første to kvartaler af 2017. Det sker samtidig med, at restriktionerne mod minerne er blevet ophævet, så den lokale produktion i årets første halvdel er steget med omkring 10 pct.

Premierminister Narendra Modi har givet de indiske kulminer nyt liv og har fremlagt et visionært mål om, at Indiens import skal bringes ned på nul.

Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore

I Indien var historien lige modsat. Premierminister Narendra Modi har givet de indiske kulminer nyt liv og har fremlagt et visionært mål om, at Indiens import skal bringes ned på nul.

Al efterspørgsel skal kunne dækkes fra hjemmefronten – et ambitiøst mål, der bliver mere end vanskeligt at nå alene af den grund, at Indien er underforsynet med koks til den vigtige stålindustri. Indiens import via søvejen faldt sidste år med cirka 6 pct., og med mindre priserne falder betydeligt og ændrer markedssituationen, ventes faldet at fortsætte resten af året.

Men også i Asean-lande som Malaysia og Filippinerne stiger import og forbrug, og udviklingen generelt kan give luft til andre store producenter som Rusland og USA. Andelen af amerikansk kulkraft til elektricitet er ifølge Forbes Magazine faldet fra cirka halvdelen i 2008 til omkring 30 pct. i dag. Hovedsagelig takket være billig skifergas. Der er ingen nye værker planlagt i USA. Tværtimod vil der blive lukket en håndfuld i år, så Donald Trumps lempelser af vilkårene for kulindustrien vil først og fremmest gavne Kentucky og rustbæltet, hvis den globale efterspørgsel stiger markant.

Mange af beslutningerne er politiske og ikke markedsdrevne.

Derfor vil der ske justeringer. Men det ligger fast, at der fortsat vil komme mere kul på den asiatiske energiproduktion i mange år fremover, også selv om asiaterne sideløbende investerer markant i vedvarende energi.

BRANCHENYT
Læs også