Fortsæt til indhold

Retræten om topskat bliver dødsstødet til LA's ultimative løfter

Det er hverken første eller sidste gang, et parti kommer med krav, som det efterfølgende må opgive. Men Liberal Alliances retræte om topskatten er bemærkelsesværdig, mener Mads Christian Esbensen.

Debat
Mads Christian Esbensen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Mads Christian Esbensen, politisk kommentator og partner i lobbyselskabet Policy Group.

Liberal Alliances (LA) leder, udenrigsminister Anders Samuelsen, meddelte søndag til stor opmærksomhed, at partiet ikke vil fremlægge eller kæmpe for topskattelettelser, når den kommende skattereform skal forhandles på plads – efter planen i løbet af efteråret.

For under et år siden meldte Anders Samuelsen det diametralt modsatte ud. Faktisk sagde han til en række medier på et pressemøde i august 2016: »Jeg vil aktivt vælte Lars Løkke, hvis ikke topskatten sænkes.«

Og spurgt ind til metoden var LA-formanden lige så tydelig: »Hvis man udtrykker mistillid til en siddende regering, mens man er en del af det parlamentariske grundlag, så er det at vælte. Det er sådan parlamentarismen er i Danmark.«

Senere på efteråret 2016 blev LA inviteret med i regeringen, og det som bekendt uden, at der havde været et valg forinden, men LA-formanden lod til gengæld forstå, at med partiet i regeringen ville man have et parti, der ville kæmpe dedikeret for at få topskattelettelser.

Nu er tonen en anden. Søndag sagde Anders Samuelsen til bl.a. DR: »Vi kommer med historisk store forslag til skattelettelser, men de kommer ikke til at inkludere topskat.«

Anders Samuelsen ønskede med manøvren at komme en stor ubehagelig debat i møde, der ville ende med et nederlag for LA om netop topskattelettelser, da det var ganske tydeligt, at DF på ingen måde ville acceptere topskattelettelser, og uden DF’s stemmer var topskattelettelser udelukket.

Det er hverken første eller sidste gang, et parti kommer med krav, som det efterfølgende må opgive, men retræten er alligevel ganske bemærkelsesværdig, fordi det netop var med løftet eller truslen om at ville fremtvinge et valg, at LA blev inviteret med i regering.

Det kunne udefra se ud som om, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde løst den gordiske knude med Anders Samuelsens ultimative krav om skattelettelse eller valg ved at invitere LA med i regering. Fra Anders Samuelsens perspektiv var dette ikke korrekt, fordi han havde fået vigtige elementer med ind i regeringsgrundlaget, hvor det stod at læse, at regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag, fordi den koster vækst og beskæftigelse.

Nu har LA så endeligt meldt ud, at der ikke engang vil blive fremlagt et forslag om topskattelettelser i forbindelse med udspillet fra regeringens hånd.

Det er interessant på flere punkter. Fordi det er svært at tro på ultimative krav, når der efterfølgende bliver trukket i land. Det, at der fremlægges løfter, der ikke bliver holdt, er ikke nyt i politik. Men det nye er, at LA netop slog sig så fundamentalt op på et ultimativt krav, og derefter – under et år efter – ikke engang vil fremlægge det som et forslag i en kommende skattereform.

Hvis LA efter et nyt valg står i samme situation, får partiet svært ved at fremlægge et løfte eller trussel, hvad enten det handler om topskattelettelser eller noget andet. Den 13. august 2017 blev dagen, da vi så LA’s taktik baseret på ultimative krav afgå ved døden.

Mads Christian Esbensen er klummeskribent, forfatter og partner i Policy Group.

Artiklens emner
Liberal Alliance
Anders Samuelsen