Skatteforhandlinger der forandrer verden

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Mange af de udfordringer, vi står overfor i dag, kræver internationalt samarbejde – ikke mindst på skatteområdet, hvor afsløringerne i LuxLeaks og senest Panama Papers viser, hvor galt det kan gå, når der ikke er fælles regler, og pengene frit kan flyde over grænser. Derfor er EU så vigtig på skatteområdet.

Nogle gange er der en tendens til, at den hjemlige debat overskygger den internationale debat. Det gælder for medierne, for befolkningen og for politikkerne. Jeg kender det fra mig selv. Det kan være svært at finde tid til den store, langsigtede og ofte lidt abstrakte debat i EU, når debatten kører på fuldt blus derhjemme. Om topskat, registreringsafgifter, boligskatter og skatteskandaler.

Men det er ærgerligt, fordi mange vigtige beslutninger træffer vi i EU, og ofte har de direkte effekt på Danmark.

En skat på finansielle transaktioner rammer de hurtige og spekulative handler, som især bliver udført af computere. De hurtige handler har meget lidt samfundsmæssig værdi og er med til at skabe ustabilitet på børser og valutamarkeder. Det kan en skat på finansielle transaktioner være med til at stoppe, samtidig med at det kan indbringe penge til statskassen. I Danmark har Skatteministeriet vurderet, at det kunne give en årlig indtægt på 6,5 mia. kr.

Tyskland, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien og Slovakiet arbejder i øjeblikket på en fælles ordning for en skat på finansielle transaktioner. Den danske regering ønsker tilsyneladende ikke at tage del i samarbejdet, men vi deltager stadig i de tekniske og politiske drøftelser af forslaget, dog uden stemmeret.

Hvis det stod til Alternativet, skulle Danmark melde sig aktivt ind i arbejdet, så vi kunne få en så bred skat på finansielle transaktioner som muligt.

Det er et sundt princip, at en virksomhed bliver beskattet, der hvor værdien bliver tilført. Det er også ideen i at beskatte overskuddet i det land, som overskuddet er i. Problemet er bare, at penge er lette at flytte, og derfor kan det være fristende for multinationale selskaber at flytte overskuddet fra det land, hvor værdien bliver skabt t til et land, hvor skattesatsen er lav. Denne skattetænkning med brug af skattely undergraver de enkelte landes skattesystemer og medvirker blandt andet til ugunstig og slutteligt ulighedsskabende skattekonkurrence mellem landene.

Det er desværre ikke kun et problem udenfor EU, men i høj grad også internt i EU, som vi senest så med LuxLeaks, som viste, at Luxembourg har lavet hemmelige skatteaftaler med store multinationale selskaber såsom Ikea, Disney og Amazon. For at komme dette problem til livs, er man i øjeblikket i gang med at behandle to forslag med næsten samme navn. Det første hedder en fælles skattebase, og det andet hedder en fælleskonsolideret skattebase.

Det første forslag, en fælles skattebase, skal sørge for at multinationale selskaber indrapporterer deres profit og aktiviteter på samme måde i alle EU-lande. Det betyder, at det bliver lettere at finde tilfælde, hvor virksomheder måske har alle medarbejderne i ét land – og alt overskuddet i et andet, hvilket ofte er et tegn på, at der bliver fusket med skatten.

Det andet forslag, som er en fælles konsolideret skattebase, bygger ovenpå på den fælles skattebase, og gør, at virksomhederne kun skal indberette én samlet indkomst. Ud fra en fordelingsnøgle – som kan afhænge af medarbejderne i de enkelte EU-lande – vil skattebetalingen så bliver spredt ud, så de enkelte land kan kræve skat af deres retmæssige del.

Gennemsigtighed er afgørende for kampen mod skatteunddragelse, og disse forslag har potentiale til at gøre en kæmpe forskel. Derfor er det vigtigt at følge forslaget tæt.

Derudover skal der under det estiske formandskab diskuteres en sortliste over skattely og regler for rådgivere som vejleder om skatteunddragelse.

Sortlisten over skattelylande vil forhåbentligt blive færdigudarbejdet og offentliggjort inden slutningen på det estiske formandskab og altså inden 2017 er omme. Selvom listen formentlig kun kommer til at omfatte skattely udenfor EU, og altså ikke Luxembourg og Irland, kan det blive et vigtigt redskab fremover.

Forslaget om rådgiveransvar kommer på foranledning af afsløringerne fra Panama-papers i 2015, og lægger op til, at det bliver obligatorisk for skatterådgivere at indberette oplysninger om grænseoverskridende transaktioner. Det vil gøre det lettere at finde og retsforfølge skatterådgivere, som medvirker til skatteunddragelse. Forslaget blev fremsat i juni 2017, og skal behandles i løbet af efteråret.

Forslagene er eksempler på det europæiske samarbejdes muligheder for af skabe forandring, der virkelig forandrer verden. Og det er også den verden vi lever i her nord for grænsekontrollen.