Kan man måle en virksomheds politiske bundlinje? Ja!

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I disse dage kommer det ene store udspil efter det andet fra VLAK-regeringen, og udover finanslovsforslaget for 2018 har vi også set et ambitiøst udspil på skat og registreringsafgifter - og et forslag til afgiftssænkelser.

Når man nærlæser de mange forslag, er det interessant at se, hvilke sektorer og brancher der tilgodeses over andre. Det er tydeligt, at nogle erhvervs- og interesseorganisationer samt virksomheder er mere glade end andre, og det kan ses, at der er virksomheder, der har udøvet langvarig og effektiv lobbyisme og snart står til at høste den store gevinst. På den positive liste står blandt andet rederierne, der har fået sømandsskatteordningen med i regeringens udspil, som giver danske rederier og deres ansatte nogle skattefordele.

Når finansloven er blevet forhandlet færdig, og de forskellige udspil er blevet modificeret for at kunne tiltrække DF’s stemmer, står tilbage at spørge, hvilke virksomheder der vil står med flest positive effekter af de mange udspil - og som vil kunne læses det på deres økonomiske bundlinje.

På samme måde kan man tale om, at de succesfulde virksomheder, der i lang tid forud for de mange udspil har været aktive, har sorte tal på deres politiske bundlinje.

Men hvad betyder det at have sorte og ikke røde tal på sin politiske bundlinje?

Har man sorte tal på sin politiske bundlinje, betyder det, at virksomheden står stærkt i forhold til det politiske miljø, der omfatter politikere, politiske rammebetingelser og den offentlige debat. Det vil sige, at man har god indsigt i og indflydelse på både potentielle og nuværende rammevilkår. Sorte tal er altså et udtryk for, at man har stor politisk kapital og hurtigt kan mobilisere politisk støtte, hvis der skulle opstå en krisesituation.

Ofte, men ikke altid vil sorte tal også betyde, at man har man formået at fortælle historien om, at det produkt eller den ydelse, som man leverer, er afgørende for samfundsstrukturen og det civilsamfund, som findes i dag. En af de virksomheder, som har meget positive tal på den politiske bundlinje og derfor nyder stor politisk velvilje, er Novo Nordisk.

Har man derimod røde tal på sin politiske bundlinje, har man et dårligt politisk udgangspunkt og er ikke bare meget sårbar over for politiske indgreb, men man vil også have dårlige og negative relationer til det politiske system – både ift. politikere og ministre, men også embedsniveauet, og de forslag, som fremlægges, vil ikke varetage ens økonomiske interesser.

Et eksempel på en virksomhed med så røde tal på den politiske bundlinje, at de måtte gå ud af af det danske marked, var Uber, der tabte den politiske kamp mod den etablerede taxabranche. Spørgsmålet er, hvem der står tilbage som Uber, når vi nærmer også årsskiftet og skal se de endelige forlig? Det bliver spændende at se, hvem der har røde og sorte tal, når året er omme.

Mads Christian Esbensen er klummeskribent, forfatter og partner i Policy Group.