Mette Frederiksen øgede uligheden som minister

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

På Socialdemokratiets kongres i weekenden sagde formand Mette Frederiksen: »Vi har ikke bygget Danmark på topskattelettelser og høj ulighed. Vi har gjort det modsatte«. Frederiksen får her kommunikeret til sin kongres, at hun ikke kan lide topskattelettelser og øget ulighed, og at hun og S har gjort det modsatte. Måler man imidlertid Mette Frederiksen på hendes handlinger, da hun var minister i Thorning-regeringen, forholder det sig faktisk helt modsat.

Thornings skattereform fra 2012 medførte, at reguleringen af dagpenge og kontanthjælp i årene 2016-2022 bliver reguleret med inflationen frem for lønstigningerne. Det betyder, at dagpenge og kontanthjælp i 2022 vil være ca. 5 pct. lavere, end de ellers ville være. Det medfører flere i arbejde, men også at uligheden stiger. Besparelsen fra lavere stigning i dagpenge og kontanthjælp blev bl.a. anvendt til at øge topskattegrænsen. Det medførte også, at uligheden steg.

Dette er stik modsat Frederiksens budskab på kongressen. Samlet set medførte reformen, at uligheden målt ved gini-koefficienten ifølge Thornings og Frederiksens egne økonomer steg med 0,29 procentpoint. Desuden steg antallet af fattige (ifølge Mette Frederiksens egen fattigdomsdefinition) med omkring 5.800 personer. Skattereformen var rigtig god, da den gjorde det mere attraktivt at arbejde. Beskæftigelseseffekten udgjorde i alt 16.000 personer, hvilket er højt i et historisk perspektiv. Men bieffekten af reformen var øget ulighed og flere personer under Frederiksens fattigdomsgrænse.

Frederiksen gennemførte som beskæftigelsesminister en kontanthjælpsreform, der reducerede kontanthjælpen for de unge. Reformen skønnes at øge beskæftigelsen med 4.500 personer. Bl.a. fordi forskellen mellem at være i job og på kontanthjælp voksede. Uligheden målt ved gini-koefficienten steg med 0,07 procentpoint. Frederiksens kontanthjælpsreform sendte op til 1.900 personer under hendes egen fattigdomsgrænse ifølge hendes egne embedsfolk.

Frederiksen gennemførte som beskæftigelsesminister en førtidspensionsreform med en ny lav ydelse til syge personer under 40 år. Reformen skønnes at øge beskæftigelsen med 12.000 personer og uligheden målt ved gini-koefficienten stiger svarende til 0,07 procentpoint. Førtidspensionsreformen sendte op til 2.900 personer under fattigdomsgrænsen. Tilsvarende gennemførte Frederiksen som beskæftigelsesminister en sygedagpengereform, der øgede uligheden målt ved ginikoefficienten en lille smule (0,01 pct.).

Med til billedet hører, at Thorning-regeringen som en af sine første handlinger i 2011 afskaffede kontanthjælpsloft og starthjælp. Det havde en minimal effekt på uligheden, svarende til, at ginikoefficienten blev reduceret med 0,03 point. Ligesom det reducerede beskæftigelsen med 750 personer.

Det samlede billede af Mette Frederiksens tid som beskæftigelsesminister er, at hun ret systematisk gennemførte reformer, der øgede beskæftigelsen og uligheden. Undtagelsen er afskaffelsen af kontanthjælpsloft og starthjælp. På det punkt har Frederiksen formentlig ændret standpunkt. Hun har nemlig ikke anbefalet, at man fjerner kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen på finansloven for 2018. Jeg skal ikke bebrejde Frederiksen, at hun som beskæftigelsesminister systematisk gennemførte reformer, der øgede beskæftigelsen. Men jeg påpeger, at Mette Frederiksen tegner et forkert billede af sine handlinger som minister.