Tre ting vi lærte af weekendens politiske landsmøder

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

I weekenden holdt både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale landsmøde. Oven på de politiske topmøder kan vi konkludere i hvert fald tre konkrete ting.

1. DF-leder Kristian Thulesen Dahl har bragt Dansk Folkeparti i historisk stærk position. Partiet står i dag i den unikke position, at de uanset hvad der sker efter næste valg, kommer til at svinge taktstokken og få enorm indflydelse. DF har gjort de kritikere til skamme, der satte spørgsmålstegn ved deres ambition om at være et midterparti. Det er sket af to grunde. For det første er deres tidligere ’ekstreme’ udlændingepolitik gjort til en ny midterakse i dansk politik. Her er det omverden, der har rettet sig ind. For det andet har DF udviklet sig til at være et velfærdsparti, der ligger langt fra deres oprindelige ophav i Fremskridtspartiet, og som står som velfærdsstatens beskytter.

2. DF flirter intenst med S, men er stadig gift med Venstre. Kristian Thulesen Dahls og Mette Frederiksens tilnærmelser til hinanden har været et af de største politiske skift i løbet af 2017. Det har også været andet end blot symbolpolitiske udmeldinger. Flirten har resulteret i flere politiske aftaler, der må betegnes som politiske mavepustere for Løkke-regeringen. Det er især det nu kasserede forslag fra regeringen om at hæve danskernes pensionsalder, der viste, hvilken magt den politiske akse mellem S og DF reelt har, hvis partierne ønsker at bruge den. Samtidig viste DFs landsmøde dog også, at partiet stadig er loyalt over for Venstre. DF-formanden var klar i sin tale og sagde, at det er urealistisk, at DF peger på Frederiksen som statsminister efter et valg.

3. Mette og Morten er ikke Helle og Margrethe. Den tidligere formand for De Radikale, Margrethe vestager, fik så meget skrevet ind i regeringsgrundlaget for SRSF-regeringen, at det endte med at knække regeringen over. Det samme skete næsten for SF, da de forlod ministerkontorene. Det skyldes ikke mindst at den interne magtfordeling mellem Helle Thorning-Schmidt (S) og Margrethe Vestager (R) var i sidstnævntes klare favør. Det banede vejen for en ’blå-først politik’, og et magtforhold som Mette Frederiksen (S) på ingen måde ser ud til at ville gentage, hvis hun skal samarbejde med De Radikales nuværende formand Morten Østergaard efter næste valg. Som hun sagde i Aalborg om et af de ømme punkter i relationen mellem S og De Radikale: »Det handler om mandaternes logik. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig andet end, at der også efter et valg vil være et markant flertal i Folketinget bakket op af danskerne til at føre en stram udlændingepolitik.«

Alt i alt bekræftede den såkaldte superweekend, hvad vi har kunnet se det seneste halve års tid: S ønsker samarbejde med DF, De Radikale ønsker samarbejde med S, og DF sidder med de fleste trumfkort, som tingene står lige nu. Det er meget passende, at Kristian Thulesen Dahl i en ny Megafon-måling for TV2 udpeges som landets mest magtfulde politiker. Morten Østergaard befinder sig meget længere nede på listen.

Af Mads Christian Esbensen, cand.scient.pol., politisk kommentator og partner i lobbyselskabet Policy Group.