Serier
0

Storbanken Deutsche Bank advarer: Her lurer det næste finansielle krak

Kommentar: Politikere og beslutningstagere bør lytte til den opsigtsvækkende analyse, som Deutsche Bank smed på gaden i sidste uge.

10 år efter finanskrisen

Det er ikke hverdagskost, at en af verdens største banker leverer en sønderlemmende kritik af finansiel liberalisering og hele den økonomiske styring efter krisen i 2008. Men det var præcis, hvad Deutsche Bank gjorde forleden.

Bankens topanalytikere gik faktisk længere: Tårnhøj gæld og finansielle ubalancer gennemsyrer den globale økonomi i et sådant omfang, at hyppige kriser og kollaps er uundgåelige. Det er ikke et spørgsmål om hvis, der kommer endnu en finansiel krise, men hvornår, konkluderer banken, der sidder på aktiver til knap 12.000 mia. kr. eller sådan omtrent seks gange Danmarks bruttonationalprodukt.

Siden 70'erne har vestlige politikere løsnet tøjlerne om den finansielle sektor, hvilket har givet »en eksponentiel vækst i kredit og gæld,« skriver banken bl.a. i rapporten The Next Financial Crisis, der strækker sig over 94 sider, og fortsætter: Man har tilladt private banker »at skabe penge på et niveau aldrig set før i historien«, dereguleret de globale pengestrømme og »forringet den finansielle regulering«. Den cocktail har skabt store ubalancer i den globale samhandel og gjort de dybt forgældede stater sårbare over for chok.

Samtidig har den »ekstreme pengepolitik fordelt rovet« til ejerne af kapital - dvs. ejerne af alt fra lejligheder, obligationer og aktier – frem for de almindelige lønmodtagere. Resultatet er en opblomstring af politisk populisme overalt i Vesten. Vestens politiske ledere bør føre en mere »aggressiv finanspolitik« for at ændre den ubalance og dirigere flere penge ind i den »reelle økonomi«.

Og nej, citatet stammer hverken fra Enhedslistens valgoplæg eller en pamflet fra DKP. Det er Deutsche Bank, en af verdens 20 største banker, der fører pennen.

Banken leverer også en tiltrængt påmindelse om det pengepolitiske absurdistan, vi har bevæget os ud i.

De fire store centralbanker – i USA, Japan, eurozonen og Storbritannien - har opkøbt værdipapirer for 10.000 mia. dollars siden finanskrisen og sidder nu på aktiver for 14.000 mia. dollars.

Hvis man kigger på Den Europæiske Centralbank alene, så har banken i løbet af knap tre år opkøbt obligationer for 2.300 mia. dollars. Det svarer til den samme værdi, som det tager Indiens 1,3 mia. indbyggere at producere på et år. »Mindboggling numbers«, som analytikerne skriver.

Og effekten? I bedste fald tvivlsom. »Meget lav vækst, lav inflation og skyhøje aktivpriser,« konkluderer Deutsche Bank.

Storbanken cirkler meget om et centralt problem: Den høje gæld blandt stater og husholdninger gør økonomien mere følsom over for chok og rentestigninger. Blandt syv af verdens største økonomier (USA, Japan, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Canada og Italien) er den offentlige gæld nu på noget nær det højeste niveau siden 2. verdenskrig, og forbrugerne i de udviklede økonomier har i runde tal fordoblet deres gæld siden 1990, viser tal fra Bank of International Settlements, en slags centralbankernes centralbank.

Denne pointe er for så vidt ikke ny. Høj gældsætning blandt regeringer, virksomheder og forbrugere udgør ofte en langt »større risiko, end man tror, mens økonomien vokser,« konkluderer de to Harvard-økonomer Kenneth Rogoff og Carmen Reinhart i deres analyse af finansielle kriser over de seneste 800 år.

Den tidligere direktør i det britiske finanstilsyn, Adair Turner, går videre: Privat gæld er simpelthen den »vigtigste årsag til, at finanskrisen blev så lang og dyb«. Gælden hang som en møllesten om halsen på forbrugerne og trak væksten ned i gear, da boligboblen sprang, argumenterer Turner.

Men det er immervæk opsigtsvækkende, at en af verdens største banker, der i høj grad lever af at udstede lån til f.eks. boligejere, nu advarer mod slap kreditstyring og voksende gæld.

Hvor rammer den næste finansielle krise så, spørger Deutsche Bank retorisk. Her er svaret desværre ikke entydigt. Det mest oplagte arnested er dog det, som banken kalder "The great unwind" - eller "den store normalisering" af pengepolitikken.

Indtil videre reagerer markedet pænt på den langsomme normalisering, som den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har indledt. Men ingen ved reelt, hvad der sker, når renterne stiger, og pengepolitikken for alvor strammes. Vi har aldrig tidligere haft kombinationen af negative renter, høj gæld og oppustede aktivpriser, skriver Deutsche Bank.

Financial Times’ økonomiske kommentator, Gillian Tett, skrev det også ret præcist forleden: Når vi forsøger at beskytte os mod det næste finansielle kollaps, så stirrer vi os ofte blinde på fortidens fejl. Vi risikerer dermed at ignorere obskure afkroge af det finansielle system i voldsom vækst.

Lurer krisen f.eks. i det hastigt voksende markedet for ETF’er? Eller i det amerikanske obligationsmarked?

Hvis vi følger Deutsche Banks logik er en ting i hvert fald sikkert: Hvis vi fortsat deregulerer kreditmarkedet og klynger os fast til ideer som f.eks. afdragsfrie lån, variabelt forrentede boliglån og tillader højere belåning af ejendomme, så vil vi opleve hyppige krak.

Det er ikke et spørgsmål om hvis. Men om hvornår.

Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også