Taxabranchen lod en stinker sive

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det var en af den slags nyheder, der gik stille under radaren. Alligevel sagde historien alt om den håbløse situation på et marked, der har fyldt debatspalterne og sat sindene i kog på Christiansborg det seneste år.

Her – seks måneder efter at kørselstjenesten Uber trak stikket – viser nye tal fra taxibranchen nemlig, at antallet af taxaer i Region Hovedstaden fortsat falder. Faktisk er antallet af hyrevogne faldet med knap en femtedel siden 2009, hvor vi var oppe på 2.344 vogne, viser opgørelsen fra Dansk Taxi Råd.

Der er nu kun 1.891 taxier til at servicere regionens 1,8 mio. indbyggere. Hvis du har stået i silende regn foran Kødbyen klokken fire om morgenen og spejdet forgæves efter en hyrevogn, er der altså en helt naturlig forklaring. Der er langt færre vogne på vejene.

»Vi er blevet et forbrugsgode, som folk sparer væk,« siger direktør i Dansk Taxi Råd Trine Wollenberg. Det lyder sandsynligt. Og alt imens I har skåret ned på jeres service – altså antallet af vogne – er I også blevet markant dyrere. Fra år 2000 til 2016 steg prisen på taxikørslen med 70 pct., viser tal fra Danmarks Statistik. Det er mere end dobbelt så meget som den generelle prisudvikling.

Et forbrugsgode til luksuspris. Ikke overraskende at kunderne siver.

Det er givetvis en smule hønen-og-ægget over diskussionen. For hvordan starter en negativ spiral på et marked? Er det accelererende priser, der presser kunderne over i lignende produkter (metro, tog, cykel), eller er det færre kunder, der tvinger chaufførerne til at kompensere for tabt omsætning ved at hæve priserne? Uanset hvad er bundlinjen den samme: taxabranchen er fanget i en selvforstærkende negativ spiral, hvor forbrugerne taber.

Men den nye taxilov åbner jo op for mere konkurrence, lyder det fra taxibranchens støtter. Nej, taxiloven spænder ben for konkurrence. Nye chauffører og biler skal bl.a. stadig overholde rigide krav om sædefølere, overvågning og taxametre. Ud over selvfølgelig den kun gradvise tildeling af licenser.

Selv med den nye taxilov koster den manglende konkurrence forbrugerne op imod 1 mia. kr. årligt, viser en analyse fra tænketanken Cepos. Den slags tal skal tages med et gran salt, men alt peger på, at forbrugerne betaler for meget for en simpel ydelse. Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig et andet interessant fænomen. At priserne på taxikørsel holdt sig i ro fra slutningen af 2015 frem til nu. Altså stort set i den periode, hvor Ubers 1.500 chauffører konkurrerede på det københavnske marked.

Selvfølgelig skal der være ordentlige løn- og arbejdsvilkår for chaufførerne, og kundernes sikkerhed skal være i orden. Men med en liberal regering ved magten bør ambitionerne være højere. Indtil politikere for alvor slipper konkurrencen løs i et dysfunktionelt marked, er vi andre fanget i taxibranchens dødsspiral: Færre vogne, dårligere dækning, intet udvalg og stigende priser.

Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk