Fortsæt til indhold

Hvis du har en 1 krone og 16 øre, kan du købe et stykke dansk erhvervsikon

Alt har sin tid. Intet varer ved. Et dansk erhvervs-ikon er på tilbud.

Debat
Anders Heide Mortensen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

For få år siden var Dalhoff, Larsen & Hornemann A/S et verdensomspændende firma, hvor unge mennesker kunne gøre karriere inden for handel med træ, lære international forretning og se eksotiske steder på kloden. I går kunne en aktie erhverves for 1 krone og 16 øre.

En aktiekurs på 1 krone og 16 øre fortæller en del af historien, men ikke hele historien. Historien om det engang så store og stolte træ-imperium bliver værre endnu. I tirsdags udsendte DLH en kort fondsbørsmeddelelse. Første del var udramatisk: Direktøren havde valgt at fratræde.

Anden del var en ren thriller: Dermed forsvandt hele årets overskud. Puf. Sådan - pist væk. For den fratrædelsesgodtgørelse, som DLH-direktøren nu var berettiget til, gik lige op med årets forventede resultat på to millioner kroner. Som følge af hans opsigelse måtte DLH’s bestyrelse meddele fondsbørsen, at 2017-resultatet nok endte i et rundt nul.

Dalhoff, Larsen & Hornemann er storhed og fald kogt ned til en suppeterning. Fort fem år siden kostede en aktie i virksomheden godt 12 kroner, og går man endnu længere tilbage, til midten af 1990’erne, havde DLH en kapacitet som forhenværende finansminister Henning Dyremose som direktør. Der var stil over at handle med træ. Så kom der år med tab og voksende gæld. Til sidst er DLH derude, hvor filialer må lukkes og aktiviteter sælges fra – ellers er der ikke længere noget selskab. Kisten er på vej til at blive sunket i jorden. Da stumperne reddes, består DLH af 30 ansatte og et kontor i Søborg.

Og hvad man så lære af det?

Her er der frit valg.

Nogle vil hæfte sig ved, at det engang så mægtige DLH er blevet en butik, hvor en direktøropsigelse kan æde hele årets overskud. Man må håbe for dem i Søborg, at kaffemaskinen ikke pludselig går i stykker. Eller at tandremmen ikke knækker i direktørens firma-BMW. Den slags. Så er det ny fondsbørsmeddelelse og ny nedjustering.

Andre vil kigge bagud og tænke på lysende fyrtårne, der begyndte at lyse svagere og svagere. Der var engang et Østasiatisk Kompagni (ØK), der overstrålede næsten alt i dansk erhvervsliv. Et klenodie. I 1970’erne begyndte nedturen, og for tre år siden blev den sidste stump ØK stedt til hvile - dagen før sin 118 års fødselsdag. Forsikringsselskabet Kongelig Brand gik samme vej. I sine velmagtsdage med domicil på Højbro Plads og udsigt til Christiansborg. I sit livs vinter havde hovedkontoret adresse i en grå betonklods i Hvidovre.

Og atter andre vil tænke sådan: Alt har sin tid. Intet varer ved. I dag er Nordeas afskedigelse af 6.000 medarbejdere breaking news. Om nogle år kører folk forbi bankens hovedkontor på Grønjordsvej 10 i Ørestaden og forklarer deres børn, at her lå engang et stort selskab inden for medicinalvarer, der havde ventilation i gulvet af hensyn til computerne. Eller også har Nordea sit danske hovedkontor ved siden af en zoneterapeut i Albertslund. Eller også findes Nordea som i dag. Men så er andre virksomheder blevet til støv. B&O, Novo Nordisk, Danske Bank, A.P. Møller-Maersk, Vestas eller nogen helt femte. Nu kan aktien købes til 1 krone og 16 øre, og direktøren sagde op forleden, og så røg årets overskud.

Bare ærgerligt.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Artiklens emner
DLH
ØK