Hvad er en forsvarsadvokat?
Dette er sponsoreret indhold fra Advokatfirmaet Erbil G.E. Kaya, publiceret 25.03.2021
Hvis du er tiltalt for at have begået en forbrydelse, skal din sag prøves ved retten, hvor det vil blive afgjort, om du kan dømmes skyldig eller ej. I den forbindelse har du altid krav på at få en forsvarsadvokat med ved bordet, som taler din sag og arbejder for så lav en straf som muligt for de lovovertrædelser, du er tiltalt for.
En forsvarsadvokat er således en nødvendig del af alle retssager, og som tiltalt for lovovertrædelser er forsvarsadvokaten din bedste chance for at få en lav straf eller helt undgå den. Det er derfor en rigtig god idé at have en god forsvarsadvokat med på holdet, da du som tiltalt har brug for juridisk rådgivning undervejs.
Sådan arbejder en forsvarsadvokat
En forsvarsadvokat skal ikke agere dommer over de forbrydelser, du er tiltalt for, da forsvarsadvokaten udelukkende arbejder for din sag og din frifindelse. En forsvarsadvokat skal således ikke være objektiv, som eksempelvis dommeren er det, men i stedet tage dit parti og udelukkende arbejde for det bedste resultat for dit vedkommende.
En forsvarsadvokat er således udelukkende på din side, så I kan arbejde fortroligt sammen om at sikre en domsfældelse, som er til fordel for dig.
Når du hyrer eller får beskikket en forsvarsadvokat i forbindelse med din straffesag, vil forsvarsadvokaten naturligvis være til stede i retslokalet under selve retssagen for at forsvare dig.
Men arbejdet for en forsvarsadvokat stikker meget dybere end det, der foregår i retslokalet. Din forsvarsadvokat er nemlig ved din side helt fra sigtelsen og indtil domfældelsen. Dit samarbejde med forsvarsadvokaten starter således under politiets efterforskning af de forbrydelser, du er sigtet for.dDerfor vil du også få rådgivning fra din forsvarsadvokat under eksempelvis afhøringer hos politiet inden selve retssagen, mens forsvarsadvokaten også har mulighed for at besøge dig under din eventuelle varetægtsfængsling, så I altid har mulighed for at tale sammen om din sag.

