Sådan tjener du penge på faldende aktiekurser
Dette er sponsoreret indhold fra Saxo Bank, publiceret 14. juni 2021.
Som investor er du formentligt vant til, at du tjener penge, når aktierne stiger, og for de fleste privatinvestorer er stigende aktiekurser da også lig øget profit. Men vidste du, at det også er muligt at tjene penge på faldende aktiekurser? Metoden kaldes for at shorte, og den ser vi nærmere på i denne artikel.
Hvorfor shorte?
Inden vi gennemgår metoden, skal vi kort se på, hvornår det giver mening at shorte. Uden muligheden for at shorte består aktieinvestering blot af en vurdering af, om en aktie kommer til at stige i værdi eller ej. Tror du, at værdien kommer til at stige, køber du den, og tror du den kommer til at falde, undlader du at købe den.
Da shorting gør det muligt at tjene penge på faldende aktier, kan du nu ikke blot undlade at købe den aktie, du tror kommer til at falde – du kan shorte den og tjene penge på faldet.
Sådan fungerer shorting
Traditionelt set har shorting fungeret ved, at man låner aktier, sælger dem med det samme og køber dem tilbage, når de er faldet i værdi, hvorefter de afleveres tilbage til vedkommende, aktierne er lånt af. Lad os tage et eksempel. Du tror, at aktie ABC kommer til at falde. Den nuværende kurs er 100 kr., og du låner derfor 10 aktier af en aktionær i ABC. Det betaler du f.eks. 5 kr. per aktie for.
Du sælger nu aktierne med det samme til 100 kr. stykket. Efterfølgende falder kursen til 50 kr. over det næste halve år, og du går nu ud i markedet og køber 10 aktier i ABC, hvorefter du afleverer dem tilbage til ejeren igen. Du har dermed tjent 45 kr. per aktie; altså 450 kr. i alt.
Short med CFD
Det kan være lidt vanskeligt at shorte på ovenstående måde, da du skal finde en, der vil låne dig aktierne, og samtidig betale for det. Ønsker du at shorte, kan du derfor med fordel gøre det vha. en CFD. En CFD er en finansiel kontrakt mellem to parter. Kontrakten består af en form for et væddemål, hvor den ene part vædder om, at kursen stiger, mens den anden vædder om, at den falder. Førstnævnte er altså dermed lang i aktien, mens sidstnævnte er kort (short).
På den måde kan du shorte aktier uden at skulle hverken låne eller eje aktier, og samtidig giver CFD’er dig mulighed for at geare dit short i de tilfælde, hvor det kunne være relevant. CFD er med andre ord den moderne måde at shorte på, og et ideelt værktøj for dig, der gerne vil i gang med at tjene penge på faldende aktiekurser.