Tatoveringer på arbejdspladsen – do's and don’ts
Der er over en halv million danskere, som har blæk på kroppen. Om sommeren vil man i gadebilledet kunne se mange kroppe dækket ind i tatoveringer. Det er særligt de unge, som er glade for at få tatoveringer. Men man kan ofte høre parolen om, at man ikke skal få en tatovering, hvis man gerne vil have et arbejde.
Tiderne skifter dog, og derfor vil man på mange arbejdspladser sagtens kunne bære en tatovering. Man skal dog være opmærksom, hvor tatoveringen sidder, og hvor man arbejder henne.
Indfri ønsket om en tatovering
En tatovering kan være en måde at udtrykke sig på, og derfor hjælper tatovører gerne kunder med at ville få et stykke kunst på kroppen. Hos tatovøren bettyzoo.dk i København har man ekspertise inden for fine line-tattoo, som er minimalistiske tatoveringer med tynde streger. Detaljen er helt i top hos den københavnske tatovør, hvor der kun arbejder kvinder. Selv hvis du kommer med en meget detaljeret idé, vil tatovøren derfor kunne lave det.
Fordi det er en form for kunst, man får på kroppen, kan man også have lyst til at have kunsten i hjemmet. Tatovøren Betty Zoo Tattoo sælger derfor også kunstprint, så man kan have de fine designs både på krop og hængende på væggen.
Forskelligt fra arbejdsplads til arbejdspladsen
Hvis man allerede har et job, kan det være en god idé at tjekke eventuelle retningslinjer, inden man tager ned til en tatovør. Men på mange arbejdspladser er tatoveringer velkomne, og i nogle tilfælde nærmest opfordret. I dag vil man både kunne se pædagoger, kokkeelever og hjemmehjælpere iklædt tatoveringer. Træder man ind i et køkken i en restaurant, kan man derfor godt komme til at se flere arme dækket af tatoveringer, fordi det er blevet bredt accepteret.
Men for en god ordens skyld er det en god idé at tjekke op med din arbejdsgiver, hvis du har synlige tatoveringer. I Bilka må man f.eks. gerne vise tatoveringer, så længe de hverken er ulovlige eller stødende.
Repræsentér din arbejdsgiver
I nogle personalehåndbøger vil det stå, at medarbejderne ikke må have synlige tatoveringer, hvilket kan føre skriftlige advarsler. Andre personalehåndbøger vil ikke nævne et ord om det. Men som medarbejder skal man huske, at man også repræsenterer sin arbejdsgiver, og derfor kan tatoveringer i nogle tilfælde støde sammen med opfattelsen af virksomheden.
Derfor skal man overveje, hvilken slags tatovering, man vælger. Hvis man vælger en mindre, diskret tatovering af et uskyldigt symbol, behøver man måske ikke engang nævne det for arbejdsgiveren.
Tatoveringer på hals eller hænder
Det er ikke lovligt at få foretaget tatoveringer på halsen eller hænderne i Danmark. Alligevel kan man godt se danskere, som har tatoveringer dér alligevel. Men det er en synlig tatovering, som godt kan dele vandene. For står man over for en kunde, som ikke bryder sig om tatoveringen, kan det godt gå ud over en selv.
Derfor kan man se situationen fra to vinkler: Vil man risikere en fyring, fordi man overvejer en tatovering på halsen? Eller omvendt, vil man gå på kompromis med sin frihed til at udtrykke sig selv, fordi der kan være nogen, der ikke bryder sig om tatoveringen? Det er noget, som man også må gøre op med sig selv om.



