Fortsæt til indhold

Lights Copenhagen: Et af de nye store brands indenfor dansk belysning

Direkte

Lampefirmaet, Lights Copenhagen, er på kort tid gået fra at være en start-up virksomhed til et anerkendt brand på blot et halvt år. Bag denne bemærkelsesværdige vækst står to ambitiøse iværksættere fra Aarhus, der har brugt det seneste halve år på at vækste deres forretning. Denne hurtige ekspansion understreger, hvordan dedikation, kreativitet og en benhård markedsføringsstrategi, kan føre til imponerende succes på meget kort tid.

Bag Historien: 2 unge iværksættere fra Aarhus

I januar 2023 begav de to unge iværksættere, Nicolai og Magnus, sig ud på en mission om at etablere et lampe-firma, der adskilte sig fra konkurrenterne ved at tilbyde dansk design til konkurrencedygtige priser. Målet var at lave et enkelt design, som kunne passe ind i alle hjem og ramme en bred målgruppe. Og det lykkedes dem i den grad. Startende med en beskeden online tilstedeværelse, lykkedes det dem at opbygge en dedikeret kundebase på under et halvt år.

Den Store Beslutning: Ekspansion til Sverige og Norge

Efter at have cementeret deres position på det danske marked, besluttede drengene bag Lights Copenhagen at tage chancen og ekspandere deres webshop til udlandet. Valget faldt først på Sverige og senere åbnede de også i Norge. Begge lande, som er kendt for deres kærlighed til dansk design. Drengene undersøgte markedet og præferencer i hvert land og tilpassede deres markedsføring og strategi herefter.

Nøglen til Succes: En målrettet markedsføring og god kundeservice

Lights Copenhagens lamper blev hurtigt et hit blandt deres kunder. Det var kombinationen af minimalistisk design og funktionalitet, der appellerede til kundernes smag. Ud over deres produkter satte firmaet en ny standard for kundeservice ved at være lydhøre overfor kundernes behov og ønsker. Lights Copenhagens vision og strategi bar frugt. På blot seks måneder var deres lamper tilgængelige i hele Skandinavien. Den hurtige ekspansion blev drevet af en voksende interesse fra kunderne og en vedvarende udvikling af deres markedsføring. Lights Copenhagen viser, at passion, kvalitet og nytænkning kan drive en virksomhed til succes - selv på MEGET kort tid.