Guide: Sådan finder du de bedste og billigste lånetilbud
Hvis du ønsker at finde de bedste og billigste lånetilbud inden for forbrugslån og samlelån, kan du med fordel læse vores guide nedenfor. Her kommer vi ind på følgende punkter:
- De 3 måder at finde og indhente lånetilbud på
- Optimer dine chance for at blive godkendt
- Sådan vælger du det rette lån
Du kan benytte denne guide, uanset hvad du skal låne til, og uanset om du allerede kender en udbyder du vil låne fra eller hvis gerne vil afsøge markedet først. Vores guide kan desuden i stor udstrækning også benyttes til billån og erhvervslån.
Hvis du ønsker at ansøge om et lån, kan du på få minutter indhente tilbud fra mange af de største danske online banker på Goloan.dk.
3 måder at sammenligne lånetilbud på
Hvis du som privatperson ønsker et lån, hvor du ikke behøver at stille sikkerhed, findes der som udgangspunkt tre måder at tilgå sagen på.
Kontakt bankerne direkte
Den første metode er at kontakte bankerne direkte.
Fordelen ved denne metode er, at din ansøgning med sikkerhed kommer ud til alle de banker, som du ønsker at få et tilbud fra.
Den helt store ulempe ved denne metode er derimod, at dette er meget tidskrævende. Ikke nok med at du selv skal udvælge bankerne, finde dét sted på deres hjemmeside, hvor man kan ansøge og derefter udfylde ansøgninger én efter én hos hver enkelt bank. Du vil også modtage tilbud, som vil være præsenteret på vidt forskellige måder, hvilket kan være svært at overskue og sammenligne. Denne proces tager typisk lang tid, og de første tilbud, som du får indhentet, kan derfor nå at blive forældet, før du får tilbud fra de sidste banker.
Brug bankoversigter på nettet
På nettet findes mange hjemmesider, der præsenterer bankernes generelle vilkår, herunder rente- og låneintervaller.
Disse sider giver dig et overblik over hvad udvalgte banker generelt tilbyder, men du skal efterfølgende selv ansøge hos bankerne én efter én, for at indhente tilbud.
Disse sider kan altså hjælpe dig med at skabe et overblik over, hvor du kan ansøge, men du kan ikke ansøge om lån direkte på disse hjemmesider.
Brug en reel lånesammenligningstjeneste
Den gyldne middelvej mellem at komme bredt ud med sin ansøgning, for at få mange tilbud, uden at skulle igennem en uoverskuelig og omstændelig proces med mange forskellige ansøgningsformularer, er at benytte en såkaldt lånebroker som Goloan.dk.
Her udfylder du en ansøgning på få minutter, som automatisk sendes ud til en lang række banker, der vender tilbage med et lånetilbud med det samme.
De banker, som har valgt at koble sig op på en lånebroker, er typisk også de banker, hvor du har bedst mulighed for at blive godkendt til et lån.
For din egen skyld, anbefaler vi derfor, at du benytter en tjeneste som fx Goloan, før du overvejer de to andre ovennævnte metoder.
Sådan får du de bedste chancer for at blive godkendt til et lån
Bankerne kan ikke godkende alle ansøgere, men der er flere ting, som du kan gøre, for at forbedre dine chancer.
Saml dine dyre lån
Hvis du ligger inde med gæld flere steder, kan du med fordel ansøge om et samlelån. Kort fortalt tager du din gæld (typisk forbrugsgæld, kreditkortgæld, SU-gæld og usikret gæld i dit transportmiddel) og samler dét i ét større lån.
Ved at samle gælden i ét samlelån, opnår du flere fordele.
- Du har fremover kun ét lån og én kreditor at forholde dig til.
- Du skal kun betale gebyrer på ét lån, hvilket både sænker dine totale låneomkostninger og den månedlige ydelse på lånet, sammenlignet med summen af dine nuværende lån.
- Renten på større lån er typisk lavere end på små lån, og du opnår dermed også et billigere lån på dette parameter.
- Du kan justere låneperioden så dit samlelån passer bedre til din nuværende situation, da du ikke længere er bundet af dine gamle låneaftaler.
Når du ansøger om et samlelån, har du desuden mulighed for at låne et ekstra beløb. I og med at dine totale låneomkostninger og månedlige ydelse med samlelånet er lavere end på dine tidligere lån, vil bankerne også kunne bevilge dig et større lån.
Hos de fleste banker og brokers, har du mulighed for at ansøge om samlelån op til 500.000 kr. Du kan læse mere om samlelån her.
Ansøg sammen med en anden
Hvis du har mulighed for at ansøge om lånet med en anden person - typisk din mand, kone eller kæreste, har banken også en større sikkerhed for at lånet bliver tilbagebetalt. Derfor vil sandsynligheden for at få et tilbud fra den enkelte bank også stige, samtidig med at de kan sætte renten lavere, når I ansøger om lånet sammen.
Når man ansøger om lån med en medansøger, vil det som regel også være til genstande eller oplevelser, som begge parter har gavn af, fx. lån til rejser/ferier, bryllup, renoveringsprojekter, bil, båd eller lignende.
Vær ærlig i din ansøgning
Når du udfylder en ansøgning, vil du blive spurgt ind til din bolig-, job- og økonomiske situation. Her kan du med fordel være ærlig.
Bankerne vender tilbage med forhåndstilbud baseret på dine oplysninger, men før banken endeligt udbetaler dit lån, vil de slå dig op i diverse online registre, for at checke, hvor langt dine oplysninger er fra virkeligheden.
Du tænker måske at det kan være smart at oplyse, at du har en månedlig indkomst før skat på 40.000 kr. i stedet for de 25.000 kr./md., som er din reelle løn, hvilket giver to unødvendige udfordringer for dig.
For det første modtager du fiktive tilbud fra bankerne, hvilket gør det umuligt for dig at sammenligne reelle lånetilbud.
For det andet skal banken, uanset hvilken bank du vælger, slå dig op i diverse online registre, hvor de kan se, at din reelle løn langt fra er, hvad du oplyste. Her får du altså en unødvendig rød streg i din kreditvurdering, da banken kun har to muligheder for at tolke den løn, du selv oplyste. Enten prøvede du at pynte på sandheden eller også har du helt mistet overblikket over din økonomiske situation - og hvem ønsker at låne penge ud til folk, der prøver at snyde eller har mistet overblikket over deres økonomi?
Tilpasning af lånebeløb og låneperiode
Der findes desværre mange hjemmesider, der fejlagtigt nævner, at du skal opjustere din låneperiode eller nedjustere dit lånebeløb, for at øge dine chancer for at blive godkendt.
Det er ikke forkert, at lavere lånebeløb og længere låneperiode giver en bedre chance for at blive godkendt, da den månedlige ydelse på dit lån derved falder, men den del justerer banken selv for, hvis de ikke kan godkende dig til dit ønskede lån.
Måden det foregår på er, at bankerne modtager din ansøgning, og ser om de kan godkende dig til dit ønskede lånebeløb og låneperiode. Hvis ikke det er muligt, vil banken opjustere låneperioden (og dermed nedjustere den månedlige ydelse) gradvist, indtil de kan godkende dig til det lånebeløb, du ønskede. Hvis banken ikke kan godkende dig til dit ønskede lånebeløb, på trods af at de har opjusteret låneperioden til den højest mulige låneperiode, som de tilbyder, vil de gradvist nedjustere lånebeløbet indtil de rammer et punkt, hvor du kan godkendes.
Ved at ansøge om præcis det lån du ønsker dig, vil slutresultatet altid være, at du får det lån, som banken kan tilbyde, som ligger tættest op af dit ønske. Ansøger du som udgangspunkt om mindre end hvad du ønsker, vil du med sikkerhed ikke få tilbudt, hvad du rent faktisk ønskede dig.
På den lange bane
Hvis du på den lange bane gerne vil forbedre dine muligheder for at få et lån, er der flere områder at arbejde på:
- Hæv din indkomst efter skat. Hvis du ikke har et job, kan du undersøge muligheden for at få et - alt er bedre end intet. Du kan også overveje en lønforhandling eller et jobskifte. Husk også at undersøge om du har indberettet alle dine skattefradrag. En større indkomst efter skat betyder, at du har større mulighed for at afdrage på lånet.
- Tilmeld dig en A-kasse. Dette sikrer banken, at du er bedre rustet til at betale dit lån i tilfælde af at du mister dit job.
- Kom ud af RKI og få afbetalt andre afdragsordninger. Hvis du ikke kan overholde dine forpligtelser andre steder, hvordan skal banken så kunne stole på, at du kan overholde din låneaftale med dem?
- Lån og gambling er et dårligt match - det ved banken også. Hvis du spiller for småpenge, er det selvfølgelig ikke noget problem, men går der større beløb ind og ud af din spillekonto, sender det et dårligt signal til bankerne.
- Sørg for at have et Dankort/kreditkort. Hvis andre banker har tildelt dig et kreditkort, som ikke er blevet trukket tilbage over en længere periode, viser det andre banker, at du kan styre dine impulser til at købe alt det du ønsker dig.
- Undgå for mange flytninger. Mange flytninger viser også banken, at der er noget galt - om det er parforholdet, økonomien eller noget tredje der er problemet er underordnet, da det i stor stil vil være en computer der afgør, om du får et lånetilbud.
De overordnede linjer, på den lange bane, handler om at du skal vise bankerne, at du har stabilitet i dit liv og din økonomi. Hvis der skal være udsving eller udvikling, skal det være til den positive side. Vi ved, at det er nemmere sagt end gjort.
Hvad skal du se efter når du vælger låneudbyder
Når du når dertil, hvor du har indsendt din ansøgning og modtaget tilbud, hvilket i vores test kun tog få minutter på Goloan, skal du nu til at vælge, hvilket af dine mange lånetilbud der er det bedste valg for dig. Her anbefaler vi at du ser nærmere på de tre nedenstående punkter.
Oplysningerne på lånet
Når du præsenteres for lånetilbud er det lovpligtigt at vise dig oplysninger om; lånebeløb, låneperiode, rentesats/debitorrente, samlede kreditomkostninger, den månedlige ydelse på lånet og de årlige omkostninger i procent (ÅOP).
Her ved vi, baseret på mange års erfaring, at rentesatser, herunder ÅOP, kan være svære størrelser at forholde sig til for den almene forbruger. Der er stor risiko for at snyde sig selv ved at stirre sig blindt på disse parametre og meget lille mulighed for at score en gevinst i form af et mindre skattefradrag.
Vores anbefaling er derfor, at du primært ser på om, eller i hvor stor stil, lånebeløbet matcher dit ønske, samt hvad de totale kreditomkostninger på lånet er, målt i kroner og ører.
Bankerne er forpligtet til at give dig lånetilbud, hvor du har et rimeligt månedligt budget tilbage at overleve for. Dermed vil den månedlige ydelse på lånet være mindre kritisk at have med i dine overvejelser. Vi anbefaler selvfølgelig stadigvæk at tage den månedlige ydelse med i betragtningerne, da dette beløb skal gå til at betale dit lån fremover.
Husk at langt de fleste får ca. ⅓ af deres renteudgifter tilbage i form af skattefradrag. Det samme gør sig gældende for stiftelsesomkostninger på lån, der på forhånd er aftalt til at løbe under 2 år. Alle banker er forpligtet til selv at indberette dette beløb til Skat, så du ikke betaler mere end højest nødvendigt for dit lån. Det er dog langt fra alle forbrugere, der er opmærksomme på denne besparelse, når de indhenter lånetilbud og sammenligner lån.
Kundetilfredshed
Hvis du ønsker en god oplevelse med en bank, så er det værd at se på, hvad tidligere kunder i samme bank har at sige om netop denne bank.
Selv om metoden ikke er perfekt, er vores anbefaling at se på bankens Trustpilot-score. Såfremt banken har mange og generelt positive anmeldelser, må man antage, at kunderne generelt er tilfredse.
Der er dog den ulempe, at vi ikke ved hvordan anmeldelserne er indsamlet. Ifølge Trustpilots retningslinjer må virksomheder hverken betale for gode anmeldelser eller kun anbefale udvalgte kunder at skrive en anmeldelse, men netop dét kan være svært for Trustpilot at holde styr på.
Er det alle kunder der er blevet bedt om at anmelde banken efter deres låneforløb er afsluttet, eller er det udvalgte kunder, der har haft en ekstraordinær god oplevelse eller lige er blevet godkendt til et lån, som banken inviterer til at indsende en anmeldelse? Dette kan gøre en verden til forskel både på mængden af anmeldelser og hvilken gennemsnitsscore kunderne giver.
Disse kundeanmeldelser bør derfor tages med et gran salt, men er stadigvæk værd at have med i overvejelserne.
Vi anbefaler dog helt at se bort fra anmeldelser, hvis banken har for få anmeldelser, da dette oftest skyldes at banken ikke aktivt indsamler anmeldelser. I disse tilfælde er der en tendens til, at det primært er de skuffede kunder, der tager sig tid til at give en anmeldelse.
Tilvalg og tilkøb
Sidst men ikke mindst kan du overveje, om der er tilvalgs- og tilkøbsmuligheder, som kunne være relevante for dig. Ofte ser vi at følgende muligheder efterspørges:
- Automatisk betaling med kort eller PBS
- Mulighed for at forhøje lånet på et senere tidspunkt
- Mulighed for at afbetale lånet hurtigt og dermed undgå renter og gebyrer for resten af perioden
- Mulighed for at udskyde det månedlige afdrag i en kortere periode
- Forsikring der dækker udgiften til lånet i tilfælde af sygdom eller arbejdsløshed

