Erhverv

Miljøplaner vil skære 27 mia. kr. af landbrugets egenkapital

Der skal braklægges 255.000 hektar landbrugsjord, hvis landbruget skal opfylde målene i de kommende vandområdeplaner. Det vil i nogle landsdele udradere 50 pct. af erhvervets egenkapital.

De kommende vandområder udgør en økonomisk bombe under flere tusinde danske landbrugsbedrifter.

Arkivfoto: Carsten Snejbjerg/Polfoto

En stor del af egenkapitalen i dansk landbrug bliver udraderet, hvis målene i de kommende vandområdeplaner fastholdes.

På landsplan skal udledningen af kvælstof ifølge planerne reduceres 6.200 tons fra 2021 til 2027. Mange steder i landet har man imidlertid allerede gennemført så omfattende indsatser, at der nu kun er den dyreste løsning tilbage: decideret braklægning.

Beregninger fra landbrugets rådgivningscenter, Seges, viser, at det vil blive nødvendigt at braklægge 255.000 hektar landbrugsjord for at nå målene. Det svarer til, at omkring 10 pct. af landbrugsarealet i Danmark skal tages ud af drift.

Beregningerne fra Seges

Seges har beregnet, at der i den kommende vandplanperiode skal braklægges 255.000 hektar landbrugsjord for at nå målene i vandområdeplanerne.

I vandområdeplanerne, som Danmark har indsendt til EU, er der fastlagt præcise mål for udledningen af kvælstof til de enkelte vandområder i 2027.

Landbruget har de seneste 25 år reduceret udledningen af kvælstof markant, og den indsats fortsætter de kommende år med en lang række virkemidler som vådområder og såkaldte efterafgrøder.

Disse virkemidler rækker dog ikke til at nå reduktionsmålene i perioden 2021 - 2027. Her vil det blive nødvendigt i stor stil at braklægge landbrugsjord for at reducere udledningen yderligere.

I beregningerne fra Seges er braklægning kun anvendt, når det er umuligt at nå målene med andre virkemidler.

»Værdien af landbrugsbedrifterne i vandoplandene vil falde med knap 27 mia. kr., hvis de kommende vandområdeplaner gennemføres som planlagt. Det store værditab skyldes især, at det vil blive nødvendigt at braklægge 255.000 hektar for at nå målene. Når jorden braklægges, falder værdien fra omkring 160.000 kr. til omkring 40.000 kr. pr. hektar,« siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos Seges.

Når værdien af gårdene falder, reduceres landmændenes egenkapital tilsvarende med omkring 27 mia. kr.

»Heraf vil 20 mia. kr. forsvinde på heltidsbedrifterne i de berørte vandområder. De mister dermed omkring 50 pct. af deres bogførte egenkapital. I de områder, hvor udledningen skal reduceres mest, vil en del bedrifter miste hele deres egenkapital, medmindre staten opkøber de braklagte arealer til markedspris,« siger Klaus Kaiser.

Vandområdeplanerne

EU vedtog i 2000 vandrammedirektivet, der udstikker de overordnede mål for medlemslandenes vandmiljøindsats.

Danmark har udmøntet vandrammedirektivets krav i de såkaldte vandområdeplaner. Den første generation af disse planer skulle formelt gælde fra 2009 - 2015, men trådte på grund af et kaotisk høringsforløb først i kraft, da perioden næsten var udløbet.

Den nuværende generation af vandområdeplaner gælder fra 2015 - 2021. Det ventes, at landmændene kan leve op til målene i denne periode uden meget store problemer.

Tredje generation af vandområdeplaner løber fra 2021 - 2027, og i denne periode skal kvælstofudledningen reduceres yderligere 6.200 tons.

Det ventes at skabe store udfordringer for landbruget, som siden 1990 gradvist har reduceret udledningen.

Han vurderer, at miljøplanerne vil udløse et betydeligt antal konkurser og tvangsauktioner, hvis landmændene ikke får økonomisk kompensation.

På Aarhus Universitet har professor Jørgen E. Olesen gennemgået beregningerne fra Seges.

»Det ser rigtig fornuftigt ud. De konkluderer, at omkring 10 pct. af landbrugsarealet skal braklægges for at nå målene i næste generation af vandområdeplaner. Jeg har tidligere regnet på det og er nået til stort set samme resultat. Hvis man alene anvender braklægning til at nå målene, skal man udtage omkring 23 pct. af landbrugsjorden, men ved at anvende alle mulige andre virkemidler kan man komme ned på at braklægge omkring 10 pct.,« siger Jørgen E. Olesen.

Det vakte stort postyr, da forskere fra Københavns Universitet tidligere i år regnede sig frem til, at målene i vandområdeplanerne vil gøre det nødvendigt at braklægge 48 pct. af landbrugsjorden omkring Norsminde Fjord i Østjylland. Det er metoden fra disse beregninger, Seges nu har anvendt til at beregne konsekvenserne på landsplan.

Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) garanterer, at »udtagning af landbrugsarealer i det omfang, som Seges beskriver, vil aldrig ske med mig som minister.«

BRANCHENYT
Læs også