Fortsæt til indhold

15.000 danskere har stemt: Her er landets bedste take away

Siden september har mere end 15.000 danskere stemt på deres favorit take away-restaurant ved Danish Take Away Awards 2017, som Just Eat står bag.

Erhverv

Danmarks bedste take away-sted ligger i Sønderborg. Det er i hvert fald meldingen fra de mere end 15.000 danskere, som har stemt i en stor konkurrence, som Just Eat står bag. Vinderen blev Rønhaveplads Pizza & Grill i Sønderborg.

»Vi er glade for at se, at danskerne vil være med til at hylde de mange take away-helte rundt om i landet. De knokler for at leve op til danskernes forventninger til kvalitet, service og levering, og de fortjener et stort skulderklap for deres flotte arbejde,« udtaler Carsten Boldt, direktør i Just Eat, der er initiativtager bag Danish Take Away Awards.

Med titlen fulgte samtidig en præmie på 20.000 kr. Som en lille bonus vandt Rønhaveplads Pizza & Grill også i kategorien bedste take away i Syddanmark, og det udløste ekstra 5.000 kr. Det skaber glæde hos ejeren.

»Vi er meget stolte af den her pris. Vi vil gerne takke vores kunder for deres store opbakning, vi er glade for, at så mange har stemt på os. Det er vores medarbejdere, der har gjort det muligt, vores chauffører, opvaskere, pizzamænd og alle andre, der tilhører butikken, som har knoklet. Vi takker også Just Eat for deres opbakning og hjælp med servicering af vores kunder,« udtaler Isam Badran, ejer af Rønhavenplads Pizza & Grill.

Artiklens emner
Just Eat