Erhverv

Danskerne skifter tv-vaner i rekordfart: Tv-stationerne kæmper med at forny forretningen

Danskerne flytter tv-forbruget over til streamingtjenester hurtigere end ventet, og tv-stationerne kæmper for at transformere forretningen i samme tempo for ikke at tabe markedsandele.

Artiklens øverste billede
Streaming-stormen raser: Mens Netflix har sat sig solidt på det danske marked, slås TV 2 og MTG om at kapre de mange danskere, som vælger ser mindre flow-tv og i stedet bruger tiden på at streame.

Flere danskerne skrotter tv-pakken og ser i stedet fredagsunderholdningen og nyhederne på en streamingtjeneste. Men markedet for streaming går nu så stærkt, at tv-selskaberne kæmper for at omlægge forretningen i samme tempo, som danskerne skifter tv-vaner.

Tv-selskaberne skal på kort tid lære at drive en abonnementsforretning, tilpasse indholdet til nye behov og tilføre forretningen helt nye kompetencer for ikke at blive overrumplet af den digitale revolution på tv-markedet.

»Det seneste år er der sket et kæmpe skred i danskernes tv-vaner. Tendensen er kendt, men nu ser vi skiftet fra flow-tv til streaming for fuld udblæsning. Det stiller helt nye krav til tv-stationerne, der skal have flere direkte kunderelationer gennem streamingtjenesterne i stedet for at bruge en tv-distributør som mellemmand,« siger Julie Nygaard, Head of Media hos analysebureauet Wilke.

*Målingerne er gennemført som repræsentative undersøgelser blandt den danske befolkning i alderen 18+. Der gennemført 1.000 webinterview i begge målinger.

Ifølge Wilkes målinger var det i 2016 42 pct. af danskerne, som ikke brugte streamingtjenester, men kun så flow-tv. Siden har tv-vanerne ændret sig så markant, at tallet i 2017 er faldet til 16 pct. af danskerne, som ikke er hoppet med på streaming-bølgen.

»Flow-tv er udfordret og bliver mere udfordret på sigt. Derfor skal tv-stadionerne tilpasse sit indhold til nye behov. F.eks. bruger vi DR TV eller TV 2 Play på en anden måde end flow-tv, fordi vi ofte sidder med telefonen eller iPad’en i situationer, hvor vi forstyrres af andre ting. Vores tid til fordybelse er mindre, og det skal tv-stationerne omstille sig på,« siger Julie Nygaard.

VI skal transformere os til en Business to Consumer-virksomhed på ingen tid.

Merete Eldrup, adm. direktør hos TV 2.

Et eksempel er opbruddet i tv-markedet er TV 2’s streamingtjeneste TV 2 Play, som har syvdoblet antallet af abonnementer på fem år - fra 50.000 abonnenter i 2012 til ca. 350.000 i dag. Det betyder, at 15 pct. af TV 2’s omsætning i dag kommer fra digitale platforme.

Men udviklingen giver tv-stationen helt nye udfordringer.

»Når TV 2 Play vokser så markant, mens mange opsiger tv-pakken, skal vi transformere os til en Business to Consumer-virksomhed på ingen tid. I fremtiden vil vi i højere grad sælge vores indhold direkte til forbrugerne gennem TV 2 Play, og det er en omvæltning for hele forretningen,« siger TV 2’s adm. direktør, Merete Eldrup.

Det kræver nye investeringer i digitale platforme at være til stede, hvor forbrugerne er.

Lars Mossing, Vice President Free TV MTG Danmark.

Længere i den digitale proces er MTG, der ejer kanaler som TV3, 3+ og Tv 3 sport. Mediekoncernen har streamingtjenesterne Viaplay og Viafree, hvor sport og serier er omdrejningspunktet.

»Det kræver nye investeringer i digitale platforme at være til stede, hvor forbrugerne er. Vi har været i gang i noget tid og står derfor stærkt med Viafree og Viaplay. Men tv-markedet forandrer sig hurtigt, og vi skal hele tiden tilpasse os nye behov,« siger Vice President Free TV MTG Danmark, Lars Mossing, og udbyder:

»Egenproducerede fiktionsserier og sportsindhold er meget vigtigt i kampen om kunderne på streamingmarkedet. Derfor har vi lagt store investeringer i eget indhold, som netop fungerer godt på Viaplay.«

En anden udfordring er, at en del af reklameindtægterne forsvinder, når streaming æder sig ind på flow-tv. Hos TV 2 skal man omstille forretningen, hvor reklamer i dag bidrager med halvdelen af omsætningen.

»Vi skal holde fast i væksten, selv om reklameindtægterne kommer til at fylde mindre. Vi arbejder målrettet med reklamer på TV 2 Play. Men udfordringen er at fastholde indtjeningen pr. forbruger, selv om de skifter til streaming-tv,« siger Merete Eldrup.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.