Erhverv

Pint i årevis af lave priser - nu veksler skrotkæmper igen skrot til guld

Hårde år med lave priser på metaller og stålskrot har presset skrotvirksomhederne, som har været igennem omfattende turnaroundprocesser. Sorte tal er atter dukket op på bundlinjen, men fremtiden er usikker.

Uniscrap tager efter flere år med fokus på bundlinjen nu hul på at jagte vækst. Med en ny kinesisk ejer i ryggen har virksomheden ifølge adm. direktør Thomas Christensen en styrket konkurrenceevne, der kan bruges til at erobre markedsandele. Foto: Casper Dalhoff

Skrotgiganterne har lagt en nedtur ført an af kraftigt faldende stål- og metalpriser bag sig. Nedturen har kostet dyrt på bundlinjen, men virksomhederne har ryddet op og tjener igen penge - og måske venter en kæmpe efterspørgsel på elbiler forude, der for alvor kan puste liv i et opsving.

Jern, stål og metal kort fortalt
  • Virksomheder som H.J. Hansen Genvindingsindustri, Stena Recycling og Uniscrap køber skrot fra eksempelvis industrien eller andre skrothandlere. De behandler skrottet, hvorefter de sender det videre.
  • Alle de finere metaller som f.eks. kobber og nikkel bliver typisk solgt og transporteret til Kina, som kan bruge dem i sin elektronikproduktion, mens en stor mængde - bl.a. jern - bliver solgt til stålværker i Europa eller i Tyrkiet og ryger i store smelteovne. Jern er en af ingredienserne i stål.
  • H.J. Hansen og Stena Recycling er de eneste to virksomheder i Danmark, der har såkaldte shreddere. De kan eksempelvis behandle gamle biler, så der kommer stålskrot, som er klar til omsmeltning, ud.

Dog er der et stort men. Hvis verdensmarkedspriserne, som er ude af virksomhedernes hænder, skifter retning og går nedad igen, er der risiko for, at de røde tal på bundlinjen begynder at pible frem igen.

Udfordringerne

Priserne på metaller og på stålskrot har ligget meget lavt. I efteråret 2015 kom der store dyk, og en del af 2016 var præget af meget lave priser.

Prisen for skrot, der bliver brugt til at fremstille stål, var på det toneangivende tyrkiske marked, som bl.a. H.J. Hansen Genvindingsindustri eksporterer til, helt nede på 177 dollars pr. ton i februar 2016. Til sammenligning har den i de seneste fire måneder ligget noget højere på over 300 dollars.

»Det er gift for branchen, når prisen er så lav. Vi har udgifter til vores produktion. Derefter skal skrottet transporteres til vores kunder, og vi skal også gerne kunne tjene nogle penge. Hvis en landmand f.eks. vil sælge en bunke jern, når prisen er så lav, bliver han mødt af en regning for fragt. Så vil han hellere lade det ligge i sin lade, indtil priserne stiger igen,« forklarer Mogens Bach Christensen, kommerciel direktør i H.J. Hansen Genvindingsindustri og fortsætter:

»Det betyder, at vi står med et produktionsapparat, der er gearet til at behandle en masse tons, men de kommer ikke, medmindre vi indskrænker vores indtjening eller produktionsomkostninger.«´

Han forklarer, at stålpriserne har været presset i bund, fordi Kina har haft et enormt overskud af nyt stål, som er blevet sendt ud på verdensmarkedet.

En ting er udviklingen i priserne - en anden er den daglige drift af virksomhederne. Der har været mange om buddet, en overflod af pladser og en hård konkurrence om den mængde skrot, der har været til salg efter finanskrisen.

Oprydningen

Nedtursårene har branchens tre største aktører brugt til at rydde godt og grundigt op. Ulf Arnesson, som i forvejen var en del af den svenske Stena-koncern, blev for fem år siden sat i spidsen for en turnaround af det danske selskab Stena Recycling. Siden han kom til, har Stena Recycling, som med en milliardomsætning udgør den øverste top af skrotbranchen sammen med H.J. Hansen, fyret medarbejdere og lukket pladser.

Farvel til medarbejdere og pladser
  • Stena Recycling har, siden Ulf Arnesson tiltrådte som ny adm. direktør i september 2012, lukket ni pladser, så virksomheden nu har 19 pladser. Samtidig er ca. 25 pct. af medarbejderstaben på 450 ansatte dengang skåret væk.
  • H.J. Hansen Genvindingsindustri har også skåret omkring 25 pct. af medarbejderne væk samt lukket eller frasolgt pladser under ledelse af Torben Nørgaard Hansen, som blev ansat som adm. direktør i efteråret 2015 for at gøre virksomheden lønsom igen.
  • Uniscrap har med Thomas Christensen i front lukket ni ud af 13 afdelinger og fyrede 60 ud af 90 medarbejdere i slutningen af 2016. Nu har virksomheden omkring 40 ansatte.

Det samme har konkurrenterne gjort.

»Der har været overkapacitet i markedet. Vi og nogle af vores konkurrenter har taget en del kapacitet ud af markedet. Vi har som branche været gearet til et noget højere niveau end det, som markedet reelt har kunnet bære. Branchen vil dog stadig have det hårdt, da der er mange aktører,« siger Thomas Christensen, adm. direktør i Uniscrap, der i 2016 omsatte for 250 mio. kroner.

Ud over at tilpasse virksomheden har Uniscrap også helt fundamentalt ændret sin måde at drive virksomhed på.

»Der har været en tendens til, at mange i branchen har gemt varerne i håb om, at priserne stiger. Historisk set er der ikke så mange, der har haft succes med det, og tabet har været større end gevinsterne,« siger Thomas Christensen og uddyber:

»Vi kan ikke påvirke verdensmarkedet med et komma, og det er lidt farligt at basere sin virksomhed på noget, du egentlig ikke har indflydelse på.«

Det er gift for branchen, når prisen er så lav.

Mogens Bach Christensen, kommerciel direktør i H.J. Hansen Genvindingsindustri

Derfor har Uniscrap nu en markant hurtigere gennemstrømning af varer og har dem ikke længere liggende på lager i håb om, at de stiger i værdi.

»Jeg vil hellere tjene lidt hver måned end at tjene meget nogle måneder og tabe penge i andre. Det giver en mere stabil og sund forretning,« siger han.

Uniscrap-topchefen siger dog, at virksomheden selvfølgelig ikke er upåvirkelig af prisudviklingen, da der i markedet er en helt anden opmærksomhed på at sælge skrot, når priserne er høje, og det giver en større produktion.

Og stigende priser er allerede en realitet. De ekstremt lave priser i efteråret 2015 er i dag tilbage på et prisniveau, som Mogens Bach Christensen fra H.J. Hansen kalder »et fornuftigt niveau, hvor der er plads til at alle led i kæden kan få dækket deres omkostninger og tjene lidt penge.«

Fremtiden

Lige som skrotpriserne er steget, har en større efterspørgsel på metaller - bl.a. til fremstilling af elbiler - ifølge Mogens Bach Christensen fået metalpriserne på f.eks. kobber og nikkel til at stige. Alligevel går branchens aktører en usikker fremtid i møde.

»Lige nu ser det bedre ud for branchen, men det er meget svært at spå om, hvordan verdensmarkedet og priserne udvikler sig,« siger Anders Rune Bjerrum, sekretariatschef i Genvindingsindustrien under Dansk Erhverv.

Historisk set er der ikke så mange, der har haft succes med det, og tabet har været større end gevinsterne.

Thomas Christensen, adm. direktør i Uniscrap

Han siger, at den faldende eksport af stål fra Kina i kombination med den amerikanske præsident Donald Trumps udmeldinger om øgede investeringer i amerikansk infrastruktur er hovedårsagen til, at branchen det seneste år har oplevet en væsentlig bedring i salgspriserne for stålskrot.

Hvordan prisniveauet udvikler sig ved ingen, men indtil videre har Trump haft svært ved at komme igennem med sine løfter. Selv hvis priserne skulle falde, anser virksomhederne sig for bedre rustet til at klare det.

»Jeg tror ikke, at det rammer os så slemt igen. Vi har bedre styr på virksomheden,« siger Ulf Arnesson.

Ny kinesisk ejer skal bane vej for vækst til Uniscrap
  • Uniscraps tyske ejer Scholz er blevet købt af den kinesiske, børsnoterede gigant Chiho Environmental Group, og det kan ifølge Thomas Christensen være med til at styrke Uniscraps konkurrenceevne yderligere.
  • Skrothandlere har mange transportomkostninger, men Uniscrap kapper ifølge direktøren et led eller to af, fordi virksomheden nu har et direkte link til en af dem, der aftager varerne.
  • Med den direkte forbindelse sparer Uniscrap penge og øger sin konkurrenceevne, da virksomheden er i stand til at tilbyde industrien flere penge for skrottet, siger Thomas Christensen.

Selvom det går bedre med højere priser og lidt bedre aktivitet, kan branchen ikke vide sig alt for sikre. Ulf Arnesson fortæller, at markedet har tabt fart i efteråret.

»Indgangen er ikke den samme som for tre, fire eller fem måneder siden. Vi må se, om det hænger ved. Der er bl.a. usikkerhed i markedet om, hvordan brexit rammer, og hvad der sker i Asien. Indtil videre er der ingen panik eller krise, men vi kan bare se, at det går lidt langsommere.

Stena Recycling skal ifølge direktøren brug et års tid på at stabilisere sig, hvorefter den står på vækst. Uniscrap tager hul på vækstambitionerne i 2017.

BRANCHENYT
Læs også