Erhverv

FCK-direktør vakler ikke i troen på klubbens strategi, struktur og ikke mindst Ståle Solbakken

Det gammelkendte skal føre FCK frem igen midt i uvant krise.

»Fodbold er medgang og modgang, og lige nu har vi modgang, men det får os ikke til at ryste på hånden,« siger FCK-direktør Anders Hørsholt. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Lad os få det af vejen med det samme. FCK’s øverste chef, Anders Hørsholt, ser ikke Ståle Solbakken som fyringstruet. At man overhovedet kan stille det spørgsmål skyldes et efterår, hvor tingene er blevet vendt på hovedet hos det danske mesterhold. I november 2016 kørte man Sønderjyske over med 4-0 i Parken i en sæson, hvor man gik ubesejret gennem grundspillet og vandt ”The Double.” Søndag vandt Sønderjyske ikke blot over FCK for første gang i Superligaens historie. Det skete med 3-0 over en modstander, der så ud til at mangle både færdigheder og motivation blandt enkelte spillere.

Både i Haderslev og igen mandag på FCK’s træningsanlæg, der var proppet med journalister og tv-kameraer, tog Ståle Solbakken det fulde ansvar for tingenes tilstand. Det er ham, som køber og sælger spillere samt lægger taktikken. Foruden Solbakkens status som ikke-fyringstruet, ser FCK-direktør Anders Hørsholt heller ikke nogen grund til at indskrænke eller ændre på Solbakkens magt over FCK’s sportslige retning. Resultaterne i efteråret til trods...

BRANCHENYT
Læs også