Erhverv

Har du én stående? Gammel Saab solgt for rekordbeløb

Det er ikke kun Ferrari og Jaguar E, der bliver solgt for store beløb. Gamle Saab-biler kan også være med.

Den smukke gamle blå metallic Saab 96 GL V4 Super fra 1980 gik for et rekordbeløb på en svensk bilauktion. Den har så også hele 68 HK. Foto: Bilwebauction

Der blev sat en verdensrekord forleden ved en svensk bilauktion. Her blev en ældre Saab 96 V4 Super solgt for 350.000 svenske kr.

Køberen var ejeren af Bilkompaniet, den svenske milliardær Svante Andersson fra Skaraborg, skriver Expressen.

Det er Bilwebauctions i Sverige, der solgte bilen, og selskabet har tidligere haft held med salg af gamle svenske klassikere. Tidligere blev en Volvo PV 544 Sport solgt for rekordbeløbet 650.000 svenske kroner.

Svante Andersson købte ved den samme lejlighed endnu en gammel Saab. Det var en Saab 96 V4 Deluxe fra 1968.

Den måtte han betale 250.000 kr. for. Bilen var hentet hjem fra New York og havde blot kørt 6.500 km.

Selv om den omtalte Saab - solgt for rekordbeløbet - er 37 år gammel, er den nærmest som ny. Den havde blot kørt 48 km og ingen af dem i "rigtig" trafik. De 350.000 kr. var 100.000 kr. over vurderingsprisen, skriver Expressen.

FINANS giver dig overblik
Erhvervslivet og verden er i forandring i disse dage, hvilket har betydet store omvæltninger og en stor strøm af nyheder. Vi udvælger hver dag de væsentligste erhvervsnyheder og samler dem i vores nyhedsbreve.
Tilmeld dig her
BRANCHENYT
Læs også