Erhverv

Danske topchefer tager kæmpe lønhop

Topdirektørerne i de største danske virksomheder har taget et massivt lønhop i de senere år og haler kraftigt ind på svenskerne. Men lønfesten skal stoppe nu, siger ATP og finansekspert.

Med en samlet gevinst på over 200 mio. kr. har Kåre Schultz, tidligere Novo Nordisk, tidligere Lundbeck og nu CEO i medicinalkoncernen Teva, trukket betydeligt op i de danske cheflønninger i de seneste tre år. Men han er ikke alene, viser EY-måling.

Cheferne i de største danske virksomheder har nogle fede år i øjeblikket. I perioden 2013-2016 er deres samlede lønpakker steget med 60 pct.

Det viser en analyse, som konsulent- og revisionshuset EY har lavet blandt de store nordiske virksomheder.

Mens de danske toplønninger er steget med 60 pct., er svenskerne kun steget med 32 pct.

»De danske lønpakker er steget betydeligt i perioden, og de er altså ved at hente ind på deres svenske kolleger. Men det er fortsat i Sverige, at lønningerne er højest,« siger Karen Sinding fra EY.

Der har været mange historier om meget voluminøse lønpakker i danske virksomheder.

De fede pakker

I de seneste måneder har der været flere eksempler på lønposer af forskellig slags, som har vakt opmærksomhed og forargelse.

Nogle af dem er:

  • Nets: I alt 70 medarbejdere og ledere havde købt sig ind i et aktieprogram, der ved børsintroduktionsdatoen var 1,8 mia. kr. værd. Siden er aktien faldet markant. Topchef Bo Nilssons aktieportion var ved børsnoteringen mere end en halv milliard kroner værd. Efterfølgende har investeringsfonden Hellmann og Friedman afleveret et købstilbud på Nets, som kan betyde, at Bo Nilsson kan indkassere over en halv mia. kr.
  • Kåre Schultz: Da han forlod Novo Nordisk i 2015, fik han 73 mio. kr. i fratrædelse. Hans årsløn som topchef i Lundbeck i 2016 var 38 mio. kr. Siden er han rykket videre til medicinalkoncernen Teva, som tilbød ham 20 mio. dollars for skiftet og løfte om endnu flerepenge i de nærmeste år
  • Lars Rebien Sørensen: Den fratrådte Novo-topchef har fået en fratrædelsesbonus på små 66 mio. kr. Desuden har han ifølge årsregnskabet en aktiebeholdning, der er omkring 100 mio. kr. værd.
  • Jan van de Winkel: Genmab-topchefen fik i 2016 en årsløn på 23,5 mio. kr. Men derudover har han aktier og warrants for over 1 mia. kr.
  • Michael Rasmussen: Nykredit-topchefen har fået et års løn på 12 mio. kr. ekstra for at blive frem til 2019.
  • Danfoss: Selskabets top-trio med adm. direktør Niels B. Christiansen fik i 2016 115 mio. kr. i løn. Ud af det er 74 mio. kr. bonusser.
  • Christian Junker: Den mangeårige direktør i det landmandsejede grovvareselskab Danish Agro får 21 mio. kr. i gyldent håndtryk, når han til efteråret går på pension.

Hvis det står til de store danske investorer, er det nok nu. 

»Hvis der på et tidspunkt for en del år siden har været et lønefterslæb i Danmark i forhold til dem, vi sammenligner os med, så er det fuldt ud blevet indhentet og nogle steder måske endda mere end indhentet,« siger aktiechef Claus Wiinblad fra ATP, der er den største danske pengetank og dermed investor i Danmark.

Professor Ken Bechmann forsker i netop topchefers lønpakker, og også han vurderer, at de danske topchefer nu er på niveau.

Han køber ikke helt argumentet om, at det koster, hvis danske virksomheder vil have de bedste folk.

»Selvfølgelig koster talent. Men hvis man alene mener, man skal bruge løn til at tiltrække en topdirektør, er spørgsmålet om man så får den rette. Jeg vil tro, at Lars Rebien Sørensen løbende har kunnet få bedre betalte job end i Novo Nordisk. Og at Carsten Stendevad ikke tog jobbet i ATP pga. lønnen,« siger Ken Bechmann.

Thomas Thune Andersen er bestyrelsesformand i danske Ørsted (det tidligere Dong), næstformand i VKR Holding og sidder i flere britiske selskaber. Han er enig i, at der er sket et lønløft i Danmark – et tiltrængt løft, mener han. Men han ved godt, at det er et emne, der optager mange.

»Jeg synes, jeg oplever en meget relevant opmærksomhed og et fokus fra aktionærers side, fra den generelle offentlighed og fra ledelsen selv på aflønning. Det er vigtigt at få debatten, og der skal være en god transparens, og bestyrelsen skal kunne forklare, hvorfor folk får de bonusser eller lønstigninger, de får,« siger Thomas Thune Andersen.

Læs også
Top job